Psalms 59
1 To the chief Musician, Al-taschith, Michtam of David; when Saul sent, and they watched the house to kill him. Deliver me from mine enemies, O my God: defend me from them that rise up against me.
Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam, da Saul udsendte Folk, som skulle vogte Huset for at dræbe ham.
2 Deliver me from the workers of iniquity, and save me from bloody men.
Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;
3 For, lo, they lie in wait for my soul: the mighty are gathered against me; not [for] my transgression, nor [for] my sin, O LORD.
fri mig fra Udaadsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!
4 They run and prepare themselves without [my] fault: awake to help me, and behold.
Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.
5 Thou therefore, O LORD God of hosts, the God of Israel, awake to visit all the heathen: be not merciful to any wicked transgressors. (Selah)
Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vaagn op og kom mig i Møde, se til!
6 They return at evening: they make a noise like a dog, and go round about the city.
Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vaagn op og hjemsøg alle Folkene, skaan ej een af de troløse Niddinger! (Sela)
7 Behold, they belch out with their mouth: swords [are] in their lips: for who, [say they], doth hear?
Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!
8 But thou, O LORD, shalt laugh at them; thou shalt have all the heathen in derision.
Se, deres Mund løber over, paa deres Læber er Sværd, thi: »Hvem skulde høre det?«
9 [Because of] his strength will I wait upon thee: for God [is] my defence.
Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
10 The God of my mercy shall prevent me: God shall let me see [my desire] upon mine enemies.
dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;
11 Slay them not, lest my people forget: scatter them by thy power; and bring them down, O Lord our shield.
med Naade kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!
12 [For] the sin of their mouth [and] the words of their lips let them even be taken in their pride: and for cursing and lying [which] they speak.
Slaa dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,
13 Consume [them] in wrath, consume [them], that they [may] not [be: ] and let them know that God ruleth in Jacob unto the ends of the earth. (Selah)
giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;
14 And at evening let them return; [and] let them make a noise like a dog, and go round about the city.
udryd dem i Vrede, gør Ende paa dem, saa man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! (Sela)
15 Let them wander up and down for meat, and grudge if they be not satisfied.
Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,
16 But I will sing of thy power; yea, I will sing aloud of thy mercy in the morning: for thou hast been my defence and refuge in the day of my trouble.
vanker rundt efter Føde og knurrer, naar de ikke mættes.
17 Unto thee, O my strength, will I sing: for God [is] my defence, [and] the God of my mercy.
Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Naade; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt paa Nødens Dag. Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min naadige Gud.
