Psalms 56

1 To the chief Musician upon Jonath-elem-rechokim, Michtam of David, when the Philistines took him in Gath. Be merciful unto me, O God: for man would swallow me up; he fighting daily oppresseth me.

Til Sangmesteren; til „den stumme Due i det fjerne‟ af David; „et gyldent Smykke‟, der Filisterne havde grebet ham i Gath.

2 Mine enemies would daily swallow [me] up: for [they be] many that fight against me, O thou most High.

Gud! vær mig naadig; thi et Menneske søger at opsluge mig, Stridsmanden trænger mig den ganske Dag.

3 What time I am afraid, I will trust in thee.

Mine Fjender søge den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som i Hovmod stride imod mig.

4 In God I will praise his word, in God I have put my trust; I will not fear what flesh can do unto me.

Paa den Dag, jeg frygter, forlader jeg mig paa dig.

5 Every day they wrest my words: all their thoughts [are] against me for evil.

I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad kan Kød gøre mig?

6 They gather themselves together, they hide themselves, they mark my steps, when they wait for my soul.

Den ganske Dag fordreje de mine Ord; alle deres Tanker ere imod mig til det onde.

7 Shall they escape by iniquity? in [thine] anger cast down the people, O God.

De holde sig sammen, de skjule sig, de tage Vare paa mine Fodspor, ligesom de have tragtet efter mit Liv.

8 Thou tellest my wanderings: put thou my tears into thy bottle: [are they] not in thy book?

Skulde de undkomme ved deres Uretfærdighed? Gud! nedstød disse Folk i Vrede!

9 When I cry [unto thee], then shall mine enemies turn back: this I know; for God [is] for me.

Du har talt mine Landflygtighedsdage; gem mine Taarer i din Flaske; staa de ikke i din Bog?

10 In God will I praise [his] word: in the LORD will I praise [his] word.

Da skulle mine Fjender vende tilbage paa den Dag, jeg raaber; dette ved jeg, at du er min Gud.

11 In God have I put my trust: I will not be afraid what man can do unto me.

I Gud vil jeg prise Ordet; i Herren vil jeg prise Ordet.

12 Thy vows [are] upon me, O God: I will render praises unto thee.

Jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde et Menneske gøre mig?

13 For thou hast delivered my soul from death: [wilt] not [thou deliver] my feet from falling, that I may walk before God in the light of the living?

Gud! Løfter til dig hvile paa mig, med Taksigelse vil jeg betale dig. Thi du friede min Sjæl fra Døden, ja, mine Fødder fra Fald, at jeg skal vandre for Guds Ansigt i de levendes Lys.