Psalms 49
1 To the chief Musician, A Psalm for the sons of Korah. Hear this, all [ye] people; give ear, all [ye] inhabitants of the world:
Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Psalme. Hører dette, alle Folkeslag! vender eders Øren hid, alle Verdens Indbyggere!
2 Both low and high, rich and poor, together.
baade ringe og høje, rige og fattige til Hobe!
3 My mouth shall speak of wisdom; and the meditation of my heart [shall be] of understanding.
Min Mund udtaler Visdom og mit Hjertes Betænkning Forstand.
4 I will incline mine ear to a parable: I will open my dark saying upon the harp.
Jeg vil bøje mit Øre til Ordsprog; jeg vil udlægge min mørke Tale til Harpe.
5 Wherefore should I fear in the days of evil, [when] the iniquity of my heels shall compass me about?
Hvorfor skulde jeg frygte i de onde Dage, naar mine Efterstræberes Ondskab omgiver mig,
6 They that trust in their wealth, and boast themselves in the multitude of their riches;
de, som forlade sig paa deres Gods og rose sig af deres store Rigdom?
7 None [of them] can by any means redeem his brother, nor give to God a ransom for him:
Ingen Mand kan dog udløse en Broder, han kan ikke give Gud Løsepenge for ham.
8 (For the redemption of their soul [is] precious, and it ceaseth for ever: )
Thi deres Sjæls Genløsning vil koste meget og maa i Evighed opgives,
9 That he should still live for ever, [and] not see corruption.
saa at han skulde kunne leve hen bestandig uden at se Graven.
10 For he seeth [that] wise men die, likewise the fool and the brutish person perish, and leave their wealth to others.
Thi den vil han faa at se; de vise dø, Daaren og den ufornuftige omkomme tilsammen, og de efterlade deres Gods til andre.
11 Their inward thought [is, that] their houses [shall continue] for ever, [and] their dwelling places to all generations; they call [their] lands after their own names.
Deres inderste Tanker ere, at deres Huse skulle staa evindelig, deres Boliger fra Slægt til Slægt, de kalde deres Jorder op efter deres Navn.
12 Nevertheless man [being] in honour abideth not: he is like the beasts [that] perish.
Dog har et Menneske, som er i Værdighed, ikke Bestand; han bliver lig Dyrene, som udryddes.
13 This their way [is] their folly: yet their posterity approve their sayings. (Selah)
Saa gaar det dem, som ere fulde af Selvtillid; dog love deres Efterkommere det med deres Mund. (Sela)
14 Like sheep they are laid in the grave; death shall feed on them; and the upright shall have dominion over them in the morning; and their beauty shall consume in the grave from their dwelling. (Sheol h7585)
De lægge sig i Dødsriget som Faar, Døden skal fortære dem og de oprigtige skulle regere over dem, naar Morgenen oprinder; og Dødsriget skal afslide deres Skikkelse, saa at den ingen Bolig har mere. (Sheol h7585)
15 But God will redeem my soul from the power of the grave: for he shall receive me. (Selah) (Sheol h7585)
Men Gud skal forløse min Sjæl af Dødsrigets Vold, thi han antager mig. (Sela) (Sheol h7585)
16 Be not thou afraid when one is made rich, when the glory of his house is increased;
Frygt ikke, naar en Mand bliver rig, naar hans Hus's Herlighed bliver stor;
17 For when he dieth he shall carry nothing away: his glory shall not descend after him.
thi han skal slet intet tage med sig, naar han dør, hans Herlighed skal ikke fare ned efter ham.
18 Though while he lived he blessed his soul: and [men] will praise thee, when thou doest well to thyself.
Skønt han velsigner sin Sjæl, medens han lever, og man priser ham, fordi han gør sig til gode:
19 He shall go to the generation of his fathers; they shall never see light.
Saa skal han dog komme til sine Fædres Slægt; i Evighed se de ikke Lyset.
20 Man [that is] in honour, and understandeth not, is like the beasts [that] perish.
Et Menneske, som er i Værdighed og ikke har Forstand, han bliver lig Dyrene, som udryddes.
