Psalms 25

1 [A Psalm] of David. Unto thee, O LORD, do I lift up my soul.

En Psalme af David. Til dig, Herre! opløfter jeg min Sjæl.

2 O my God, I trust in thee: let me not be ashamed, let not mine enemies triumph over me.

Jeg forlader mig paa dig, min Gud! lad mig ikke beskæmmes, at mine Fjender ikke skulle fryde sig over mig.

3 Yea, let none that wait on thee be ashamed: let them be ashamed which transgress without cause.

Ja, ingen, som bier efter dig, skal beskæmmes; beskæmmes skulle de, som handle troløst uden Aarsag.

4 Shew me thy ways, O LORD; teach me thy paths.

Herre! lad mig kende dine Veje, lær mig dine Stier.

5 Lead me in thy truth, and teach me: for thou [art] the God of my salvation; on thee do I wait all the day.

Gør, at jeg gaar frem i din Sandhed, og lær mig den; thi du er min Frelses Gud, jeg bier efter dig den ganske Dag.

6 Remember, O LORD, thy tender mercies and thy lovingkindnesses; for they [have been] ever of old.

Herre! kom din Barmhjertighed og din Miskundhed i Hu; thi de have været fra Evighed.

7 Remember not the sins of my youth, nor my transgressions: according to thy mercy remember thou me for thy goodness’ sake, O LORD.

Kom ikke mine Ungdoms Synder eller mine Overtrædelser i Hu; men kom du mig i Hu efter din Miskundhed for din Godheds Skyld, Herre!

8 Good and upright [is] the LORD: therefore will he teach sinners in the way.

Herren er god og oprigtig, derfor underviser han Syndere om Vejen.

9 The meek will he guide in judgment: and the meek will he teach his way.

Han skal gøre, at de ydmygede komme til Ret, og han skal lære de ydmygede sin Vej.

10 All the paths of the LORD [are] mercy and truth unto such as keep his covenant and his testimonies.

Alle Herrens Stier ere Miskundhed og Sandhed for dem, som bevare hans Pagt og hans Vidnesbyrd.

11 For thy name’s sake, O LORD, pardon mine iniquity; for it [is] great.

For dit Navns Skyld, Herre, forlad mig dog min Misgerning; thi den er stor.

12 What man [is] he that feareth the LORD? him shall he teach in the way [that] he shall choose.

Hvo er den Mand, som frygter Herren? han skal undervise ham om den Vej, som han skal udvælge.

13 His soul shall dwell at ease; and his seed shall inherit the earth.

Hans Sjæl skal bo i Lyksalighed, og hans Sæd skal arve Landet.

14 The secret of the LORD [is] with them that fear him; and he will shew them his covenant.

Herrens Omgang er med dem, som frygte ham, og hans Pagt er med dem, til at lade dem kende den.

15 Mine eyes [are] ever toward the LORD; for he shall pluck my feet out of the net.

Mine Øjne ere stedse til Herren; thi han skal drage mine Fødder ud af Garnet.

16 Turn thee unto me, and have mercy upon me; for I [am] desolate and afflicted.

Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er enlig og elendig.

17 The troubles of my heart are enlarged: [O] bring thou me out of my distresses.

Mit Hjertes Ængstelser have vidt udbredt sig; før mig ud af mine Trængsler!

18 Look upon mine affliction and my pain; and forgive all my sins.

Se hen til min Elendighed og min Møje, og forlad mig alle mine Synder!

19 Consider mine enemies; for they are many; and they hate me with cruel hatred.

Se hen til mine Fjender, thi de ere mange; og de hade mig med uretfærdigt Had.

20 O keep my soul, and deliver me: let me not be ashamed; for I put my trust in thee.

Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskæmmes, thi jeg tror paa dig.

21 Let integrity and uprightness preserve me; for I wait on thee.

Lad Retsindighed og Oprigtighed bevare mig; thi jeg bier efter dig.

22 Redeem Israel, O God, out of all his troubles.

Forløs, o Gud, Israel af al dets Nød!