Psalms 22
1 To the chief Musician upon Aijeleth Shahar, A Psalm of David. My God, my God, why hast thou forsaken me? [why art thou so] far from helping me, [and from] the words of my roaring?
Til Sangmesteren. Efter »Morgenrødens Hind«. En Salme af David.
2 O my God, I cry in the daytime, but thou hearest not; and in the night season, and am not silent.
Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.
3 But thou [art] holy, [O thou] that inhabitest the praises of Israel.
Min Gud, jeg raaber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.
4 Our fathers trusted in thee: they trusted, and thou didst deliver them.
Og dog er du den hellige, som troner paa Israels Lovsange.
5 They cried unto thee, and were delivered: they trusted in thee, and were not confounded.
Paa dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;
6 But I [am] a worm, and no man; a reproach of men, and despised of the people.
de raabte til dig og frelstes, forlod sig paa dig og blev ikke til Skamme.
7 All they that see me laugh me to scorn: they shoot out the lip, they shake the head, [saying],
Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;
8 He trusted on the LORD [that] he would deliver him: let him deliver him, seeing he delighted in him.
alle, der ser mig, haaner mig, vrænger Mund og ryster paa Hovedet:
9 But thou [art] he that took me out of the womb: thou didst make me hope [when I was] upon my mother’s breasts.
»Han har væltet sin Sag paa HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham.«
10 I was cast upon thee from the womb: thou [art] my God from my mother’s belly.
Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;
11 Be not far from me; for trouble [is] near; for [there is] none to help.
paa dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.
12 Many bulls have compassed me: strong [bulls] of Bashan have beset me round.
Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!
13 They gaped upon me [with] their mouths, [as] a ravening and a roaring lion.
Stærke Tyre staar omkring mig, Basans vældige omringer mig,
14 I am poured out like water, and all my bones are out of joint: my heart is like wax; it is melted in the midst of my bowels.
spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.
15 My strength is dried up like a potsherd; and my tongue cleaveth to my jaws; and thou hast brought me into the dust of death.
Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet paa mig;
16 For dogs have compassed me: the assembly of the wicked have inclosed me: they pierced my hands and my feet.
min Gane er tør som et Potteskaar, til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.
17 I may tell all my bones: they look [and] stare upon me.
Thi Hunde staar omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,
18 They part my garments among them, and cast lots upon my vesture.
jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de paa mig.
19 But be not thou far from me, O LORD: O my strength, haste thee to help me.
Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.
20 Deliver my soul from the sword; my darling from the power of the dog.
Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!
21 Save me from the lion’s mouth: for thou hast heard me from the horns of the unicorns.
Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!
22 I will declare thy name unto my brethren: in the midst of the congregation will I praise thee.
Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.
23 Ye that fear the LORD, praise him; all ye the seed of Jacob, glorify him; and fear him, all ye the seed of Israel.
Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:
24 For he hath not despised nor abhorred the affliction of the afflicted; neither hath he hid his face from him; but when he cried unto him, he heard.
»I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!
25 My praise [shall be] of thee in the great congregation: I will pay my vows before them that fear him.
Thi han foragtede ikke, forsmaaede ikke den armes Raab, skjulte ikke sit Aasyn for ham, men hørte, da han raabte til ham!«
26 The meek shall eat and be satisfied: they shall praise the LORD that seek him: your heart shall live for ever.
Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;
27 All the ends of the world shall remember and turn unto the LORD: and all the kindreds of the nations shall worship before thee.
de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!
28 For the kingdom [is] the LORD’s: and he [is] the governor among the nations.
Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Aasyn;
29 All [they that be] fat upon earth shall eat and worship: all they that go down to the dust shall bow before him: and none can keep alive his own soul.
thi HERRENS er Riget, han er Folkenes Hersker.
30 A seed shall serve him; it shall be accounted to the Lord for a generation.
De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Aasyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.
31 They shall come, and shall declare his righteousness unto a people that shall be born, that he hath done [this].
Ham skal Efterkommerne tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer; de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.
