Psalms 19
1 To the chief Musician, A Psalm of David. The heavens declare the glory of God; and the firmament sheweth his handywork.
Til Sangmesteren; en Psalme af David.
2 Day unto day uttereth speech, and night unto night sheweth knowledge.
Himlene fortælle Guds Ære, og den udstrakte Befæstning forkynder hans Hænders Gerning.
3 [There is] no speech nor language, [where] their voice is not heard.
En Dag udgyder sin Tale til den anden, og en Nat kundgør den anden Vidskab.
4 Their line is gone out through all the earth, and their words to the end of the world. In them hath he set a tabernacle for the sun,
Der er ingen Tale og ej Ord, med hvilke deres Røst ej er hørt.
5 Which [is] as a bridegroom coming out of his chamber, [and] rejoiceth as a strong man to run a race.
Deres Maalesnor er udgangen over al Jorden og deres Ord til Jorderiges Ende, han satte et Telt for Solen paa dem.
6 His going forth [is] from the end of the heaven, and his circuit unto the ends of it: and there is nothing hid from the heat thereof.
Og den gaar ud som en Brudgom af sit Brudekammer; den glæder sig som en Helt ved at løbe sin Bane.
7 The law of the LORD [is] perfect, converting the soul: the testimony of the LORD [is] sure, making wise the simple.
Dens Udgang er fra Himmelens ene Ende, og dens Omgang indtil dens anden Ende, og intet er dækket for dens Hede.
8 The statutes of the LORD [are] right, rejoicing the heart: the commandment of the LORD [is] pure, enlightening the eyes.
Herrens Lov er fuldkommen, den vederkvæger Sjælen; Herrens Vidnesbyrd er trofast, det gør den vankundige viis.
9 The fear of the LORD [is] clean, enduring for ever: the judgments of the LORD [are] true [and] righteous altogether.
Herrens Befalinger ere rette, de glæde Hjertet; Herrens Bud er rent, det oplyser Øjnene.
10 More to be desired [are they] than gold, yea, than much fine gold: sweeter also than honey and the honeycomb.
Herrens Frygt er ren, den bestaar evindelig; Herrens Domme ere Sandhed, de ere alle sammen retfærdige.
11 Moreover by them is thy servant warned: [and] in keeping of them [there is] great reward.
De ere kosteligere end Guld, ja, end meget fint Guld, og sødere end Honning og Honningkage.
12 Who can understand [his] errors? cleanse thou me from secret [faults].
Ogsaa din Tjener bliver paamindet ved dem; naar man holder dem, da er der stor Løn.
13 Keep back thy servant also from presumptuous [sins; ] let them not have dominion over me: then shall I be upright, and I shall be innocent from the great transgression.
Hvo mærker Vildfarelserne? rens du mig fra lønlig Brøst!
14 Let the words of my mouth, and the meditation of my heart, be acceptable in thy sight, O LORD, my strength, and my redeemer.
Hold og din Tjener borte fra de hovmodige, at de ikke skulle herske over mig, da bliver jeg urokkelig og uden Skyld for store Overtrædelser. Lad min Munds Ord og mit Hjertes Betænkning være til Behag for dit Ansigt, Herre, min Klippe og min Genløser!
