Psalms 141
1 A Psalm of David. LORD, I cry unto thee: make haste unto me; give ear unto my voice, when I cry unto thee.
Herre! jeg har raabt til dig, skynd dig til mig, vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.
2 Let my prayer be set forth before thee [as] incense; [and] the lifting up of my hands [as] the evening sacrifice.
Lad min Bøn staa som et Røgelseoffer for dit Ansigt, mine Hænders Opløftelse som et Aftenmadoffer.
3 Set a watch, O LORD, before my mouth; keep the door of my lips.
Herre! sæt Vagt for min Mund, tag Vare paa mine Læbers Dør.
4 Incline not my heart to [any] evil thing, to practise wicked works with men that work iniquity: and let me not eat of their dainties.
Bøj ikke mit Hjerte til nogen ond Handel, til at bedrive Misgerninger i Ugudelighed i Samfund med Mænd, som øve Uret; og lad mig ikke æde af deres lækre Mad!
5 Let the righteous smite me; [it shall be] a kindness: and let him reprove me; [it shall be] an excellent oil, [which] shall not break my head: for yet my prayer also [shall be] in their calamities.
Lad en retfærdig slaa mig i Kærlighed og revse mig; mit Hoved skal ikke vise Hovedolien fra sig; thi min Bøn skal fremdeles møde hines Ondskab.
6 When their judges are overthrown in stony places, they shall hear my words; for they are sweet.
Deres Dommere ere nedstyrtede i Klippens Favn; og de selv have hørt mine Ord, at de vare liflige.
7 Our bones are scattered at the grave’s mouth, as when one cutteth and cleaveth [wood] upon the earth. (Sheol h7585)
Som naar en pløjer og furer Jorden, saa ere vore Ben spredte ved Dødsrigets Svælg. (Sheol h7585)
8 But mine eyes [are] unto thee, O GOD the Lord: in thee is my trust; leave not my soul destitute.
Thi til dig, Herre, Herre! se mine Øjne hen; paa dig forlader jeg mig; giv ikke min Sjæl til Pris!
9 Keep me from the snares [which] they have laid for me, and the gins of the workers of iniquity.
Bevar mig fra Snaren, som de have udstillet for mig, og fra deres Garn, som gøre Uret.
10 Let the wicked fall into their own nets, whilst that I withal escape.
Lad de ugudelige falde i deres eget Garn, medens jeg derhos slipper forbi.
