Proverbs 1
1 The proverbs of Solomon the son of David, king of Israel;
Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge,
2 To know wisdom and instruction; to perceive the words of understanding;
for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord;
3 To receive the instruction of wisdom, justice, and judgment, and equity;
for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished;
4 To give subtilty to the simple, to the young man knowledge and discretion.
for at give de uvidende Vid, de unge Kundskab og Kløgt.
5 A wise [man] will hear, and will increase learning; and a man of understanding shall attain unto wise counsels:
Hvo som er viis, høre til og gaa frem i Lærdom, og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre;
6 To understand a proverb, and the interpretation; the words of the wise, and their dark sayings.
for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deres mørke Taler.
7 The fear of the LORD [is] the beginning of knowledge: [but] fools despise wisdom and instruction.
Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.
8 My son, hear the instruction of thy father, and forsake not the law of thy mother:
Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;
9 For they [shall be] an ornament of grace unto thy head, and chains about thy neck.
thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
10 My son, if sinners entice thee, consent thou not.
Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!
11 If they say, Come with us, let us lay wait for blood, let us lurk privily for the innocent without cause:
Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstræbe den uskyldige, som er uden Sag;
12 Let us swallow them up alive as the grave; and whole, as those that go down into the pit: (Sheol h7585)
vi ville, som Dødsriget, sluge dem levende, ja hele og holdne, som de, der nedfare i Hulen; (Sheol h7585)
13 We shall find all precious substance, we shall fill our houses with spoil:
vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov;
14 Cast in thy lot among us; let us all have one purse:
du skal tage din Lod iblandt os, vi ville alle sammen have een Pose:
15 My son, walk not thou in the way with them; refrain thy foot from their path:
Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti;
16 For their feet run to evil, and make haste to shed blood.
thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod;
17 Surely in vain the net is spread in the sight of any bird.
thi forgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;
18 And they lay wait for their [own] blood; they lurk privily for their [own] lives.
og de lure paa deres eget Blod, de efterstræbe deres eget Liv.
19 So [are] the ways of every one that is greedy of gain; [which] taketh away the life of the owners thereof.
Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.
20 Wisdom crieth without; she uttereth her voice in the streets:
Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;
21 She crieth in the chief place of concourse, in the openings of the gates: in the city she uttereth her words, [saying],
paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:
22 How long, ye simple ones, will ye love simplicity? and the scorners delight in their scorning, and fools hate knowledge?
Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spotterne have Lyst til Spot, og Daarer hade Kundskab?
23 Turn you at my reproof: behold, I will pour out my spirit unto you, I will make known my words unto you.
Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre eder mine Ord.
24 Because I have called, and ye refused; I have stretched out my hand, and no man regarded;
Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;
25 But ye have set at nought all my counsel, and would none of my reproof:
og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse:
26 I also will laugh at your calamity; I will mock when your fear cometh;
Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;
27 When your fear cometh as desolation, and your destruction cometh as a whirlwind; when distress and anguish cometh upon you.
naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder:
28 Then shall they call upon me, but I will not answer; they shall seek me early, but they shall not find me:
Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle søge mig, men ikke finde mig.
29 For that they hated knowledge, and did not choose the fear of the LORD:
Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
30 They would none of my counsel: they despised all my reproof.
fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse:
31 Therefore shall they eat of the fruit of their own way, and be filled with their own devices.
Saa skulle de æde Frugten af deres Veje og blive mætte af deres egne Raad.
32 For the turning away of the simple shall slay them, and the prosperity of fools shall destroy them.
Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv.
33 But whoso hearkeneth unto me shall dwell safely, and shall be quiet from fear of evil.
Men hvo mig lyder, skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.
