Proverbs 15
1 A soft answer turneth away wrath: but grievous words stir up anger.
Et mildt Svar dæmper Vrede; men et bittert Ord vækker Fortørnelse.
2 The tongue of the wise useth knowledge aright: but the mouth of fools poureth out foolishness.
De vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Taabelighed.
3 The eyes of the LORD [are] in every place, beholding the evil and the good.
Herrens Øjne ere alle Vegne, og de beskue onde og gode.
4 A wholesome tongue [is] a tree of life: but perverseness therein [is] a breach in the spirit.
Tungens Blidhed er et Livsens Træ; men Forvendthed ved den er Sønderknuselse i Aanden.
5 A fool despiseth his father’s instruction: but he that regardeth reproof is prudent.
Daaren foragter sin Faders Tugtelse; men den, som agter paa Revselse, handler klogt.
6 In the house of the righteous [is] much treasure: but in the revenues of the wicked is trouble.
I den retfærdiges Hus er meget Gods; men der er Forstyrrelse i den ugudeliges Indtægt.
7 The lips of the wise disperse knowledge: but the heart of the foolish [doeth] not so.
De vises Læber udstrø Kundskab; men Daarernes Hjerte er ikke saa.
8 The sacrifice of the wicked [is] an abomination to the LORD: but the prayer of the upright [is] his delight.
De ugudeliges Offer er Herren en Vederstyggelighed; men de oprigtiges Bøn er ham en Velbehagelighed.
9 The way of the wicked [is] an abomination unto the LORD: but he loveth him that followeth after righteousness.
De ugudeliges Vej er Herren en Vederstyggelighed; men den, som stræber efter Retfærdighed, elsker han:
10 Correction [is] grievous unto him that forsaketh the way: [and] he that hateth reproof shall die.
Streng Tugt venter den, som forlader Stien; den, som hader Irettesættelse, skal dø.
11 Hell and destruction [are] before the LORD: how much more then the hearts of the children of men? (Sheol h7585)
Dødsriget og Afgrunden ligge aabenbare for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter. (Sheol h7585)
12 A scorner loveth not one that reproveth him: neither will he go unto the wise.
En Spotter elsker ikke den, som sætter ham i Rette, han gaar ikke til de vise.
13 A merry heart maketh a cheerful countenance: but by sorrow of the heart the spirit is broken.
Et glad Hjerte gør Ansigtet livligt; men ved Hjertets Bekymring nedslaas Modet.
14 The heart of him that hath understanding seeketh knowledge: but the mouth of fools feedeth on foolishness.
Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund finder Behag i Taabelighed.
15 All the days of the afflicted [are] evil: but he that is of a merry heart [hath] a continual feast.
Alle den elendiges Dage ere onde; men et glad Hjerte er et bestandigt Gæstebud.
16 Better [is] little with the fear of the LORD than great treasure and trouble therewith.
Bedre er lidet med Herrens Frygt end stort Liggendefæ med Uro.
17 Better [is] a dinner of herbs where love is, than a stalled ox and hatred therewith.
Bedre er en Ret grønne Urter, naar der er Kærlighed hos, end en fed Okse, naar der er Had hos.
18 A wrathful man stirreth up strife: but [he that is] slow to anger appeaseth strife.
En hidsig Mand opvækker Trætte, men en langmodig dæmper Kiv.
19 The way of the slothful [man is] as an hedge of thorns: but the way of the righteous [is] made plain.
Den lades Vej er som et Tjørnegærde; men de oprigtiges Sti er banet.
20 A wise son maketh a glad father: but a foolish man despiseth his mother.
En viis Søn glæder sin Fader; men et daarligt Menneske foragter sin Moder.
21 Folly [is] joy to [him that is] destitute of wisdom: but a man of understanding walketh uprightly.
Daarskab er en Glæde for den, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
22 Without counsel purposes are disappointed: but in the multitude of counsellors they are established.
Anslag blive til intet, naar der ikke er holdt Raad; men hvor der er mange Raadgivere, der bestaa de.
23 A man hath joy by the answer of his mouth: and a word [spoken] in due season, how good [is it]!
Glæde har en Mand af sin Munds Svar; og et Ord i rette Tid — hvor godt!
Livsens Vej opadtil gaar den forstandige for at undgaa Dødsriget nedadtil. (Sheol h7585)
25 The LORD will destroy the house of the proud: but he will establish the border of the widow.
Herren nedriver de hovmodiges Hus; men han stadfæster Enkens Landemærke.
26 The thoughts of the wicked [are] an abomination to the LORD: but [the words] of the pure [are] pleasant words.
Den ondes Anslag ere Herren en Vederstyggelighed; men Lifligheds Ord ere rene.
27 He that is greedy of gain troubleth his own house; but he that hateth gifts shall live.
Den, som jager efter Vinding, forstyrrer sit Hus; men den, som hader Gaver, skal leve.
28 The heart of the righteous studieth to answer: but the mouth of the wicked poureth out evil things.
Den retfærdiges Hjerte betænker sig paa at svare; men de ugudeliges Mund udgyder onde Ting.
29 The LORD [is] far from the wicked: but he heareth the prayer of the righteous.
Herren er langt borte fra de ugudelige, men hører de retfærdiges Bøn.
30 The light of the eyes rejoiceth the heart: [and] a good report maketh the bones fat.
Lys for Øjnene glæder Hjertet; et godt Budskab giver Marv i Benene.
31 The ear that heareth the reproof of life abideth among the wise.
Det Øre, som hører efter Irettesættelse til Livet, han tager Bo midt iblandt de vise.
32 He that refuseth instruction despiseth his own soul: but he that heareth reproof getteth understanding.
Den, som lader Tugt fare, foragter sin Sjæl; men den, som hører efter Irettesættelse, forhverver sig Forstand.
33 The fear of the LORD [is] the instruction of wisdom; and before honour [is] humility.
Herrens Frygt er Tugt til Visdom, og Ydmyghed gaar foran Ære.
