Job 11
1 Then answered Zophar the Naamathite, and said,
Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:
2 Should not the multitude of words be answered? and should a man full of talk be justified?
"Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?
3 Should thy lies make men hold their peace? and when thou mockest, shall no man make thee ashamed?
Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke få Skam?
4 For thou hast said, My doctrine [is] pure, and I am clean in thine eyes.
Du siger: "Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!"
5 But oh that God would speak, and open his lips against thee;
Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,
6 And that he would shew thee the secrets of wisdom, that [they are] double to that which is! Know therefore that God exacteth of thee [less] than thine iniquity [deserveth].
kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!
7 Canst thou by searching find out God? canst thou find out the Almighty unto perfection?
Har du loddet Bunden i Gud og nået den Almægtiges Grænse?
8 [It is] as high as heaven; what canst thou do? deeper than hell; what canst thou know? (Sheol h7585)
Højere er den end Himlen hvad kan du? Dybere end Dødsriget - hvad ved du? (Sheol h7585)
9 The measure thereof [is] longer than the earth, and broader than the sea.
Den overgår Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.
10 If he cut off, and shut up, or gather together, then who can hinder him?
Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?
11 For he knoweth vain men: he seeth wickedness also; will he not then consider [it]?
Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpå,
12 For vain man would be wise, though man be born [like] a wild ass’s colt.
så tomhjernet Mand får Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.
13 If thou prepare thine heart, and stretch out thine hands toward him;
Hvis du får Skik på dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,
14 If iniquity [be] in thine hand, put it far away, and let not wickedness dwell in thy tabernacles.
hvis Uret er fjern fra din Hånd, og Brøde ej bor i dit Telt,
15 For then shalt thou lift up thy face without spot; yea, thou shalt be stedfast, and shalt not fear:
ja, da kan du lydefri løfte dit Åsyn og uden at frygte stå fast,
16 Because thou shalt forget [thy] misery, [and] remember [it] as waters [that] pass away:
ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;
17 And [thine] age shall be clearer than the noonday; thou shalt shine forth, thou shalt be as the morning.
dit Liv skal overstråle Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.
18 And thou shalt be secure, because there is hope; yea, thou shalt dig [about thee, and] thou shalt take thy rest in safety.
Tryg skal du være, fordi du har Håb; du ser dig om og går trygt til Hvile,
19 Also thou shalt lie down, and none shall make [thee] afraid; yea, many shall make suit unto thee.
du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.
20 But the eyes of the wicked shall fail, and they shall not escape, and their hope [shall be as] the giving up of the ghost.
Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Håb er blot at udånde Sjælen!
