< Hebrews 10 >

1 For the law having a shadow of good things to come, [and] not the very image of the things, can never with those sacrifices which they offered year by year continually make the comers thereunto perfect.
Thi da Loven kun har en Skygge af de kommende Goder og ikke Tingenes Skikkelse selv, kan den aldrig ved de samme aarlige Ofre, som de bestandig frembære, fuldkomme dem, som træde frem dermed.
2 For then would they not have ceased to be offered? because that the worshippers once purged should have had no more conscience of sins.
Vilde man ikke ellers have ophørt at frembære dem, fordi de ofrende ikke mere havde nogen Bevidsthed om Synder, naar de een Gang vare rensede?
3 But in those [sacrifices there is] a remembrance again [made] of sins every year.
Men ved Ofrene sker Aar for Aar Ihukommelse af Synder.
4 For [it is] not possible that the blood of bulls and of goats should take away sins.
Thi det er umuligt, at Blod af Tyre og Bukke kan borttage Synder.
5 Wherefore when he cometh into the world, he saith, Sacrifice and offering thou wouldest not, but a body hast thou prepared me:
Derfor siger han, idet han indtræder i Verden: „Slagtoffer og Madoffer havde du ikke Lyst til; men et Legeme beredte du mig;
6 In burnt offerings and [sacrifices] for sin thou hast had no pleasure.
Brændofre og Syndofre havde du ikke Behag i.
7 Then said I, Lo, I come (in the volume of the book it is written of me, ) to do thy will, O God.
Da sagde jeg: Se, jeg er kommen (i Bogrullen er der skrevet om mig) for at gøre, Gud! din Villie.”
8 Above when he said, Sacrifice and offering and burnt offerings and [offering] for sin thou wouldest not, neither hadst pleasure [therein]; which are offered by the law;
Medens han først siger: „Slagtofre og Madofre og Brændofre og Syndofre havde du ikke Lyst til og ej heller Behag i” (og disse frembæres dog efter Loven),
9 Then said he, Lo, I come to do thy will, O God. He taketh away the first, that he may establish the second.
saa har han derefter sagt: „Se, jeg er kommen for at gøre din Villie.” Han ophæver det første for at fastsætte det andet.
10 By the which will we are sanctified through the offering of the body of Jesus Christ once [for all].
Og ved denne Villie ere vi helligede ved Ofringen af Jesu Kristi Legeme een Gang for alle.
11 And every priest standeth daily ministering and offering oftentimes the same sacrifices, which can never take away sins:
Og hver Præst staar daglig og tjener og ofrer mange Gange de samme Ofre, som dog aldrig kunne borttage Synder.
12 But this man, after he had offered one sacrifice for sins for ever, sat down on the right hand of God;
Men denne har efter at have ofret eet Offer for Synderne sat sig for bestandig ved Guds højre Haand,
13 From henceforth expecting till his enemies be made his footstool.
idet han forøvrigt venter paa, at hans Fjender skulle lægges som en Skammel for hans Fødder.
14 For by one offering he hath perfected for ever them that are sanctified.
Thi med et eneste Offer har han for bestandig fuldkommet dem, som helliges.
15 [Whereof] the Holy Ghost also is a witness to us: for after that he had said before,
Men ogsaa den Helligaand giver os Vidnesbyrd; thi efter at have sagt:
16 This [is] the covenant that I will make with them after those days, saith the Lord, I will put my laws into their hearts, and in their minds will I write them;
„Dette er den Pagt, som jeg vil oprette med dem efter de Dage,” siger Herren: „Jeg vil give mine Love i deres Hjerter, og jeg vil indskrive dem i deres Sind,
17 And their sins and iniquities will I remember no more.
og deres Synder og deres Overtrædelser vil jeg ikke mere ihukomme.”
18 Now where remission of these [is, there is] no more offering for sin.
Men hvor der er Forladelse for disse, er der ikke mere Offer for Synd.
19 Having therefore, brethren, boldness to enter into the holiest by the blood of Jesus,
Efterdi vi da, Brødre! have Frimodighed til den Indgang i Helligdommen ved Jesu Blod,
20 By a new and living way, which he hath consecrated for us, through the veil, that is to say, his flesh;
som han indviede os som en ny og levende Vej igennem Forhænget, det er hans Kød,
21 And [having] an high priest over the house of God;
og efterdi vi have en stor Præst over Guds Hus:
22 Let us draw near with a true heart in full assurance of faith, having our hearts sprinkled from an evil conscience, and our bodies washed with pure water.
Saa lader os træde frem med et sandt Hjerte, i Troens fulde Forvisning, med Hjerterne ved Bestænkelsen rensede fra en ond Samvittighed, og Legemet tvættet med rent Vand;
23 Let us hold fast the profession of [our] faith without wavering; (for he [is] faithful that promised; )
lader os fastholde Haabets Bekendelse urokket; thi trofast er han, som gav Forjættelsen;
24 And let us consider one another to provoke unto love and to good works:
og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opflamme hverandre til Kærlighed og gode Gerninger
25 Not forsaking the assembling of ourselves together, as the manner of some [is]; but exhorting [one another]: and so much the more, as ye see the day approaching.
og ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det saa meget mere, som I se, at Dagen nærmer sig.
26 For if we sin wilfully after that we have received the knowledge of the truth, there remaineth no more sacrifice for sins,
Thi synde vi med Villie, efter at have modtaget Sandhedens Erkendelse, er der intet Offer mere tilbage for Synder,
27 But a certain fearful looking for of judgment and fiery indignation, which shall devour the adversaries.
men en frygtelig Forventelse af Dom og en brændende Nidkærhed, som skal fortære de genstridige.
28 He that despised Moses’ law died without mercy under two or three witnesses:
Naar en har brudt med Mose Lov, dør han uden Barmhjertighed paa to eller tre Vidners Udsagn;
29 Of how much sorer punishment, suppose ye, shall he be thought worthy, who hath trodden under foot the Son of God, and hath counted the blood of the covenant, wherewith he was sanctified, an unholy thing, and hath done despite unto the Spirit of grace?
hvor meget værre Straf mene I da, at den skal agtes værd, som træder Guds Søn under Fod og agter Pagtens Blod, hvormed han blev helliget, for urent og forhaaner Naadens Aand?
30 For we know him that hath said, Vengeance [belongeth] unto me, I will recompense, saith the Lord. And again, The Lord shall judge his people.
Thi vi kende den, som har sagt: „Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren;” og fremdeles: „Herren skal dømme sit Folk.”
31 [It is] a fearful thing to fall into the hands of the living God.
Det er frygteligt at falde i den levende Guds Hænder.
32 But call to remembrance the former days, in which, after ye were illuminated, ye endured a great fight of afflictions;
Men kommer de forrige Dage i Hu, i hvilke I, efter at I vare blevne oplyste, udholdt megen Kamp i Lidelser,
33 Partly, whilst ye were made a gazingstock both by reproaches and afflictions; and partly, whilst ye became companions of them that were so used.
idet I dels selv ved Forhaanelser og Trængsler bleve et Skuespil, dels gjorde fælles Sag med dem, som fristede saadanne Kaar.
34 For ye had compassion of me in my bonds, and took joyfully the spoiling of your goods, knowing in yourselves that ye have in heaven a better and an enduring substance.
Thi baade havde I Medlidenhed med de fangne, og I fandt eder med Glæde i, at man røvede, hvad I ejede, vidende, at I selv have en bedre og blivende Ejendom.
35 Cast not away therefore your confidence, which hath great recompence of reward.
Kaster altsaa ikke eders Frimodighed bort, hvilken jo har stor Belønning;
36 For ye have need of patience, that, after ye have done the will of God, ye might receive the promise.
thi I have Udholdenhed nødig, for at I, naar I have gjort Guds Villie, kunne opnaa Forjættelsen.
37 For yet a little while, and he that shall come will come, and will not tarry.
Thi „der er endnu kun en saare liden Stund, saa kommer han, der skal komme, og han vil ikke tøve.
38 Now the just shall live by faith: but if [any man] draw back, my soul shall have no pleasure in him.
Men min retfærdige skal leve af Tro; og dersom han unddrager sig, har min Sjæl ikke Behag i ham.”
39 But we are not of them who draw back unto perdition; but of them that believe to the saving of the soul.
Men vi ere ikke af dem, som unddrage sig, til Fortabelse, men af dem, som tro, til Sjælens Frelse.

< Hebrews 10 >