< 2 Corinthians 11 >

1 Would to God ye could bear with me a little in [my] folly: and indeed bear with me.
Gid I vilde finde eder i en Smule Daarskab af mig! Dog, I gøre det jo nok.
2 For I am jealous over you with godly jealousy: for I have espoused you to one husband, that I may present [you as] a chaste virgin to Christ.
Thi jeg er nidkær for eder med Guds Nidkærhed; jeg har jo trolovet eder med een Mand for at fremstille en ren Jomfru for Kristus.
3 But I fear, lest by any means, as the serpent beguiled Eve through his subtilty, so your minds should be corrupted from the simplicity that is in Christ.
Men jeg frygter for, at ligesom Slangen bedrog Eva ved sin Træskhed, saaledes skulle eders Tanker fordærves og miste det oprigtige Sindelag over for Kristus.
4 For if he that cometh preacheth another Jesus, whom we have not preached, or [if] ye receive another spirit, which ye have not received, or another gospel, which ye have not accepted, ye might well bear with [him].
Thi dersom nogen kommer og prædiker en anden Jesus, som vi ikke prædikede, eller I faa en anderledes Aand, som I ikke fik, eller et anderledes Evangelium, som I ikke modtoge, da vilde I kønt finde eder deri.
5 For I suppose I was not a whit behind the very chiefest apostles.
Thi jeg mener ikke at staa tilbage i noget for de saare store Apostle.
6 But though [I be] rude in speech, yet not in knowledge; but we have been throughly made manifest among you in all things.
Er jeg end ulærd i Tale, saa er jeg det dog ikke i Kundskab; tværtimod paa enhver Maade have vi lagt den for Dagen for eder i alle Stykker.
7 Have I committed an offence in abasing myself that ye might be exalted, because I have preached to you the gospel of God freely?
Eller gjorde jeg Synd i at fornedre mig selv, for at I skulde ophøjes, idet jeg forkyndte eder Guds Evangelium for intet?
8 I robbed other churches, taking wages [of them], to do you service.
Andre Menigheder plyndrede jeg, idet jeg tog Sold af dem for at tjene eder, og medens jeg var nærværende hos eder og kom i Trang, faldt jeg ingen til Byrde;
9 And when I was present with you, and wanted, I was chargeable to no man: for that which was lacking to me the brethren which came from Macedonia supplied: and in all [things] I have kept myself from being burdensome unto you, and [so] will I keep [myself].
thi min Trang afhjalp Brødrene, da de kom fra Makedonien, og i alt har jeg holdt og vil jeg holde mig uden Tynge for eder.
10 As the truth of Christ is in me, no man shall stop me of this boasting in the regions of Achaia.
Saa vist som Kristi Sandhed er i mig, skal denne Ros ikke fratages mig i Akajas Egne.
11 Wherefore? because I love you not? God knoweth.
Hvorfor? mon fordi jeg ikke elsker eder? Gud ved det.
12 But what I do, that I will do, that I may cut off occasion from them which desire occasion; that wherein they glory, they may be found even as we.
Men hvad jeg gør, det vil jeg fremdeles gøre, for at jeg kan afskære dem Lejligheden, som søge en Lejlighed, til at findes os lige i det, hvoraf de rose sig.
13 For such [are] false apostles, deceitful workers, transforming themselves into the apostles of Christ.
Thi saadanne ere falske Apostle, svigefulde Arbejdere, som paatage sig Skikkelse af Kristi Apostle.
14 And no marvel; for Satan himself is transformed into an angel of light.
Og det er intet Under; thi Satan selv paatager sig Skikkelse af en Lysets Engel.
15 Therefore [it is] no great thing if his ministers also be transformed as the ministers of righteousness; whose end shall be according to their works.
Derfor er det ikke noget stort, om ogsaa hans Tjenere paatage sig Skikkelse som Retfærdigheds Tjenere; men deres Ende skal være efter deres Gerninger.
16 I say again, Let no man think me a fool; if otherwise, yet as a fool receive me, that I may boast myself a little.
Atter siger jeg: Ingen maa agte mig for en Daare; men hvis saa skal være, saa taaler mig endog som en Daare, for at ogsaa jeg kan rose mig en Smule.
17 That which I speak, I speak [it] not after the Lord, but as it were foolishly, in this confidence of boasting.
Hvad jeg nu taler, taler jeg ikke efter Herrens Sind, men som i Daarskab, idet jeg tillidsfuldt roser mig.
18 Seeing that many glory after the flesh, I will glory also.
Efterdi mange rose sig med Hensyn til Kødet, vil ogsaa jeg rose mig.
19 For ye suffer fools gladly, seeing ye [yourselves] are wise.
Gerne finde I eder jo i Daarerne, efterdi I ere kloge.
20 For ye suffer, if a man bring you into bondage, if a man devour [you], if a man take [of you], if a man exalt himself, if a man smite you on the face.
I finde eder jo i, om nogen gør eder til Trælle, om nogen æder eder op, om nogen tager til sig, om nogen ophøjer sig, om nogen slaar eder i Ansigtet.
21 I speak as concerning reproach, as though we had been weak. Howbeit whereinsoever any is bold, (I speak foolishly, ) I am bold also.
Med Skamfuldhed siger jeg det, efterdi vi have været svage; men hvad end nogen trodser paa (jeg taler i Daarskab), derpaa trodser ogsaa jeg.
22 Are they Hebrews? so [am] I. Are they Israelites? so [am] I. Are they the seed of Abraham? so [am] I.
Ere de Hebræere? Jeg ogsaa. Ere de Israeliter? Jeg ogsaa. Ere de Abrahams Sæd? Jeg ogsaa.
23 Are they ministers of Christ? (I speak as a fool) I [am] more; in labours more abundant, in stripes above measure, in prisons more frequent, in deaths oft.
Ere de Kristi Tjenere? Jeg taler i Vanvid: Jeg er det mere. Jeg har lidt langt flere Besværligheder, faaet langt flere Slag, været hyppigt i Fængsel, ofte i Dødsfare.
24 Of the Jews five times received I forty [stripes] save one.
Af Jøder har jeg fem Gange faaet fyrretyve Slag mindre end eet.
25 Thrice was I beaten with rods, once was I stoned, thrice I suffered shipwreck, a night and a day I have been in the deep;
Tre Gange er jeg bleven pisket, een Gang stenet, tre Gange har jeg lidt Skibbrud, et Døgn har jeg tilbragt paa Dybet;
26 [In] journeyings often, [in] perils of waters, [in] perils of robbers, [in] perils by [mine own] countrymen, [in] perils by the heathen, [in] perils in the city, [in] perils in the wilderness, [in] perils in the sea, [in] perils among false brethren;
ofte paa Rejser, i Farer fra Floder, i Farer iblandt Røvere, i Farer fra mit Folk, i Farer fra Hedninger, i Farer i By, i Farer i Ørken, i Farer paa Havet, i Farer iblandt falske Brødre;
27 In weariness and painfulness, in watchings often, in hunger and thirst, in fastings often, in cold and nakedness.
i Møje og Anstrengelse, ofte i Nattevaagen, i Hunger og Tørst, ofte i Faste, i Kulde og Nøgenhed;
28 Beside those things that are without, that which cometh upon me daily, the care of all the churches.
foruden hvad der kommer til, mit daglige Overløb, Bekymringen for alle Menighederne.
29 Who is weak, and I am not weak? who is offended, and I burn not?
Hvem er skrøbelig, uden at ogsaa jeg er det? hvem bliver forarget, uden at det brænder i mig?
30 If I must needs glory, I will glory of the things which concern mine infirmities.
Dersom jeg skal rose mig, da vil jeg rose mig af min Magtesløshed.
31 The God and Father of our Lord Jesus Christ, which is blessed for evermore, knoweth that I lie not. (aiōn g165)
Gud og den Herres Jesu Fader, som er højlovet i Evighed, ved, at jeg ikke lyver. (aiōn g165)
32 In Damascus the governor under Aretas the king kept the city of the Damascenes with a garrison, desirous to apprehend me:
I Damaskus holdt Kong Aretas's Statholder Damaskenernes Stad bevogtet for at gribe mig;
33 And through a window in a basket was I let down by the wall, and escaped his hands.
men jeg blev igennem en Luge firet ned over Muren i en Kurv og undflyede af hans Hænder.

< 2 Corinthians 11 >