1 Corinthians 13
1 Though I speak with the tongues of men and of angels, and have not charity, I am become [as] sounding brass, or a tinkling cymbal.
Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har Kærlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bjælde.
2 And though I have [the gift of] prophecy, and understand all mysteries, and all knowledge; and though I have all faith, so that I could remove mountains, and have not charity, I am nothing.
Og har jeg profetisk Gave og kender alle Hemmelighederne og al Kundskaben, og har jeg al Troen, saa at jeg kan flytte Bjerge, men ikke har Kærlighed, da er jeg intet.
3 And though I bestow all my goods to feed [the poor], and though I give my body to be burned, and have not charity, it profiteth me nothing.
Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giver mit Legeme hen til at brændes, men ikke har Kærlighed, da gavner det mig intet.
4 Charity suffereth long, [and] is kind; charity envieth not; charity vaunteth not itself, is not puffed up,
Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,
5 Doth not behave itself unseemly, seeketh not her own, is not easily provoked, thinketh no evil;
gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;
6 Rejoiceth not in iniquity, but rejoiceth in the truth;
glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;
7 Beareth all things, believeth all things, hopeth all things, endureth all things.
den taaler alt, tror alt, haaber alt, udholder alt.
8 Charity never faileth: but whether [there be] prophecies, they shall fail; whether [there be] tongues, they shall cease; whether [there be] knowledge, it shall vanish away.
Kærligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske Gaver, de skulle forgaa, eller Tungetale, den skal ophøre, eller Kundskab, den skal forgaa;
9 For we know in part, and we prophesy in part.
thi vi kende stykkevis og profetere stykkevis;
10 But when that which is perfect is come, then that which is in part shall be done away.
men naar det fuldkomne kommer, da skal det stykkevise forgaa.
11 When I was a child, I spake as a child, I understood as a child, I thought as a child: but when I became a man, I put away childish things.
Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jeg aflagt det barnagtige.
12 For now we see through a glass, darkly; but then face to face: now I know in part; but then shall I know even as also I am known.
Nu se vi jo i et Spejl, i en Gaade, men da skulle vi se Ansigt til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg jo blev erkendt.
13 And now abideth faith, hope, charity, these three; but the greatest of these [is] charity.
Saa bliver da Tro, Haab, Kærlighed, disse tre; men størst iblandt disse er Kærligheden.
