Psalms 88
1 O lord God of my salvation, I have cried day and night before you:
(En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraitten Heman.) HERRE min Gud, jeg råber om dagen, om Natten når mit Skrig til dig;
2 Let my prayer come before you: incline your ear unto my cry;
lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, til mit Klageråb låne du Øre!
Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær, (Sheol h7585)
4 I am counted with them that go down into the pit: I am as a man that has no strength:
jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
5 Free among the dead, like the slain that lie in the grave, whom you remember no more: and they are cut off from your hand.
kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet.
6 You have laid me in the low pit, in darkness, in the deeps.
Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted;
7 Your wrath lies hard upon me, and you have afflicted me with all your waves. (Selah)
tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. (Sela)
8 You have put away mine acquaintance far from me; you have made me an abomination unto them: I am shut up, and I cannot come forth.
Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,
9 Mine eye mourns by reason of affliction: LORD, I have called daily upon you, I have stretched out my hands unto you.
mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
10 Will you show wonders to the dead? shall the dead arise and praise you? (Selah)
Gør du Undere for de døde, står Skyggerne op og takker dig? (Sela)
11 Shall your loving kindness be declared in the grave? or your faithfulness in destruction?
Tales der om din Nåde i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
12 Shall your wonders be known in the dark? and your righteousness in the land of forgetfulness?
Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
13 But unto you have I cried, O LORD; and in the morning shall my prayer prevent you.
Men jeg, o HERRE, jeg råber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
14 LORD, why cast you off my soul? why hide you your face from me?
Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Åsyn for mig?
15 I am afflicted and ready to die from my youth up: while I suffer your terrors I am distracted.
Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
16 Your fierce wrath goes over me; your terrors have cut me off.
din Vredes Luer går over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
17 They came round about me daily like water; they compassed me about together.
som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
18 Lover and friend have you put far from me, and mine acquaintance into darkness.
Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.
