Psalms 59
1 Deliver me from mine enemies, O my God: defend me from them that rise up against me.
Til Sangmesteren; „fordærv ikke‟; af David; „et gyldent Smykke‟; der Saul sendte hen, og de toge Vare paa Huset for at slaa ham ihjel.
2 Deliver me from the workers of iniquity, and save me from bloody men.
Min Gud! fri mig fra mine Fjender, sæt mig paa et højt Sted imod dem, som staa op imod mig.
3 For, lo, they lie in wait for my soul: the mighty are gathered against me; not for my transgression, nor for my sin, O LORD.
Fri mig fra dem, som gøre Uret, og frels mig fra blodgerrige Mænd!
4 They run and prepare themselves without my fault: awake to help me, and behold.
Thi se, de lure efter min Sjæl, de stærke holde sammen imod mig, uden min Overtrædelse og uden min Synd, o Herre!
5 You therefore, O LORD God of hosts, the God of Israel, awake to visit all the heathen: be not merciful to any wicked transgressors. (Selah)
Uden min Skyld storme de frem og stille sig op; vaagn op at møde mig og se til!
6 They return at evening: they make a noise like a dog, and go round about the city.
Ja, du, Herre, Gud Zebaoth! Israels Gud, vaagn op at hjemsøge alle Hedningerne! vær ingen naadig af alle de troløse Niddinger! (Sela)
7 Behold, they belch out with their mouth: swords are in their lips: for who, say they, does hear?
De komme igen imod Aftenen, de tude som Hunde og løbe omkring i Staden.
8 But you, O LORD, shall laugh at them; you shall have all the heathen in derision.
Se, de udgyde Ord af deres Mund, der er Sværd paa deres Læber; thi „hvo hører det?‟
9 Because of his strength will I wait upon you: for God is my defence.
Men du, Herre! du ler ad dem, du spotter alle Hedningerne.
10 The God of my mercy shall prevent me: God shall let me see my desire upon mine enemies.
Imod hans Styrke vil jeg vogte paa dig, thi Gud er min Befæstning.
11 Slay them not, lest my people forget: scatter them by your power; and bring them down, O Lord our shield.
Gud, som beviser mig Miskundhed, skal komme mig i Møde; Gud skal lade mig se med Lyst paa mine Fjender.
12 For the sin of their mouth and the words of their lips let them even be taken in their pride: and for cursing and lying which they speak.
Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk ikke skal glemme det; lad dem vanke hid og did for din Magt, og lad dem styrte, Herre, vort Skjold.
13 Consume them in wrath, consume them, that they may not be: and let them know that God rules in Jacob unto the ends of the earth. (Selah)
Deres Læbers Ord er Synd i deres Mund; lad dem gribes i deres Hovmod og for den Forbandelse og Løgn, som de udsige.
14 And at evening let them return; and let them make a noise like a dog, and go round about the city.
Gør Ende paa dem i din Vrede, gør Ende paa dem, at de ikke ere mere til; og de skulle vide, at Gud er den, som hersker i Jakob indtil Jordens Ender. (Sela)
15 Let them wander up and down for food, and grudge if they be not satisfied.
Og de skulle komme igen om Aftenen, tude som Hunde og løbe omkring i Staden.
16 But I will sing of your power; yea, I will sing aloud of your mercy in the morning: for you have been my defence and refuge in the day of my trouble.
De skulle vanke hid og did efter Føde og overnatte, uden at de blive mætte.
17 Unto you, O my strength, will I sing: for God is my defence, and the God of my mercy.
Men jeg vil synge om din Styrke, jeg vil synge med Fryd om din Miskundhed om Morgenen; thi du var mig en Befæstning og en Tilflugt paa min Nøds Dag. Min Styrke! for dig vil jeg synge, thi Gud er min Befæstning, Gud, som beviser mig Miskundhed.
