Psalms 56

1 Be merciful unto me, O God: for man would swallow me up; he fighting daily oppresses me.

Til Sangmesteren; til „den stumme Due i det fjerne‟ af David; „et gyldent Smykke‟, der Filisterne havde grebet ham i Gath.

2 Mine enemies would daily swallow me up: for they be many that fight against me, O you most High.

Gud! vær mig naadig; thi et Menneske søger at opsluge mig, Stridsmanden trænger mig den ganske Dag.

3 What time I am afraid, I will trust in you.

Mine Fjender søge den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som i Hovmod stride imod mig.

4 In God I will praise his word, in God I have put my trust; I will not fear what flesh can do unto me.

Paa den Dag, jeg frygter, forlader jeg mig paa dig.

5 Every day they shift my words: all their thoughts are against me for evil.

I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad kan Kød gøre mig?

6 They gather themselves together, they hide themselves, they mark my steps, when they wait for my soul.

Den ganske Dag fordreje de mine Ord; alle deres Tanker ere imod mig til det onde.

7 Shall they escape by iniquity? in your anger cast down the people, O God.

De holde sig sammen, de skjule sig, de tage Vare paa mine Fodspor, ligesom de have tragtet efter mit Liv.

8 You tell my wanderings: put you my tears into your bottle: are they not in your book?

Skulde de undkomme ved deres Uretfærdighed? Gud! nedstød disse Folk i Vrede!

9 When I cry unto you, then shall mine enemies turn back: this I know; for God is for me.

Du har talt mine Landflygtighedsdage; gem mine Taarer i din Flaske; staa de ikke i din Bog?

10 In God will I praise his word: in the LORD will I praise his word.

Da skulle mine Fjender vende tilbage paa den Dag, jeg raaber; dette ved jeg, at du er min Gud.

11 In God have I put my trust: I will not be afraid what man can do unto me.

I Gud vil jeg prise Ordet; i Herren vil jeg prise Ordet.

12 Your vows are upon me, O God: I will render praises unto you.

Jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde et Menneske gøre mig?

13 For you have delivered my soul from death: will not you deliver my feet from falling, that I may walk before God in the light of the living?

Gud! Løfter til dig hvile paa mig, med Taksigelse vil jeg betale dig. Thi du friede min Sjæl fra Døden, ja, mine Fødder fra Fald, at jeg skal vandre for Guds Ansigt i de levendes Lys.