Psalms 40

1 I waited patiently for the LORD; and he inclined unto me, and heard my cry.

Til Sangmesteren. Af David. En Salme.

2 He brought me up also out of an horrible pit, out of the miry clay, and set my feet upon a rock, and established my activities.

Jeg biede trolig paa HERREN, han bøjed sig til mig og hørte mit Skrig.

3 And he has put a new song in my mouth, even praise unto our God: many shall see it, and fear, and shall trust in the LORD.

Han drog mig op af den brusende Grav, af det skidne Dynd, han satte min Fod paa en Klippe, gav Skridtene Fasthed,

4 Blessed is that man that makes the LORD his trust, and respects not the proud, nor such as turn aside to lies.

en ny Sang lagde han i min Mund, en Lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte og stole paa HERREN.

5 Many, O LORD my God, are your wonderful works which you have done, and your thoughts which are toward us: they cannot be reckoned up in order unto you: if I would declare and speak of them, they are more than can be numbered.

Salig den Mand, der sætter sin Lid til HERREN, ej vender sig til hovmodige eller dem, der hælder til Løgn.

6 Sacrifice and offering you did not desire; mine ears have you opened: burnt offering and sin offering have you not required.

Mange Undere gjorde du, HERRE min Gud, og mange Tanker tænkte du for os; de kan ikke opregnes for dig; ellers forkyndte og fortalte jeg dem; til at tælles er de for mange.

7 Then said I, Lo, I come: in the volume of the book it is written of me,

Til Slagt— og Afgrødeoffer har du ej Lyst, du gav mig aabne Ører, Brænd— og Syndoffer kræver du ikke.

8 I delight to do your will, O my God: yea, your law is within my heart.

Da sagde jeg: »Se, jeg kommer, i Bogrullen er der givet mig Forskrift;

9 I have preached righteousness in the great congregation: lo, I have not refrained my lips, O LORD, you know.

at gøre din Vilje, min Gud, er min Lyst, og din Lov er i mit Indre.«

10 I have not hid your righteousness within my heart; I have declared your faithfulness and your salvation: I have not concealed your loving kindness and your truth from the great congregation.

I en stor Forsamling forkyndte jeg Retfærd, se, mine Læber lukked jeg ikke; HERRE, du ved det.

11 Withhold not you your tender mercies from me, O LORD: let your loving kindness and your truth continually preserve me.

Din Retfærd dulgte jeg ej i mit Hjerte, din Trofasthed og Frelse talte jeg Om, din Naade og Sandhed fornægted jeg ej i en stor Forsamling.

12 For innumerable evils have compassed me about: mine iniquities have taken hold upon me, so that I am not able to look up; they are more than the hairs of mine head: therefore my heart fails me.

Du, HERRE, vil ikke lukke dit Hjerte for mig, din Naade og Sandhed skal altid være mit Værn.

13 Be pleased, O LORD, to deliver me: O LORD, make haste to help me.

Thi Ulykker lejrer sig om mig i talløs Mængde, mine Synder har indhentet mig, saa jeg ikke kan se, de er flere end Hovedets Haar, og Modet har svigtet.

14 Let them be ashamed and confounded together that seek after my soul to destroy it; let them be driven backward and put to shame that wish me evil.

Du værdiges, HERRE, at fri mig, HERRE, il mig til Hjælp.

15 Let them be desolate for a reward of their shame that say unto me, Aha, aha.

Lad dem beskæmmes og rødme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel;

16 Let all those that seek you rejoice and be glad in you: let such as love your salvation say continually, The LORD be magnified.

Lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: »Ha, ha!« til mig!

17 But I am poor and needy; yet the Lord thinks upon me: you are my help and my deliverer; make no tarrying, O my God.

Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: »HERREN er stor!« Er jeg end arm og fattig, vil Herren dog tænke paa mig. Du er min Hjælp og min Frelser; tøv ej, min Gud!