< Psalms 4 >
1 Hear me when I call, O God of my righteousness: you have enlarged me when I was in distress; have mercy upon me, and hear my prayer.
Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Psalme af David.
2 O all of you sons of men, how long will all of you turn my glory into shame? how long will all of you love vanity, and seek after leasing? (Selah)
Naar jeg raaber, da bønhør mig, min Retfærdigheds Gud! i Trængsel skaffede du mig Rum; vær mig naadig og hør min Bøn!
3 But know that the LORD has set apart him that is godly for himself: the LORD will hear when I call unto him.
I Menneskens Børn! hvor længe skal min Ære være til Skændsel? I elske Forfængelighed og søge Løgn. (Sela)
4 Stand in awe, and sin not: commune with your own heart upon your bed, and be still. (Selah)
Vider dog, at Herren har udkaaret sin hellige; Herren hører, naar jeg raaber til ham.
5 Offer the sacrifices of righteousness, and put your trust in the LORD.
Bliver vrede, men synder ikke; taler i eders Hjerte paa eders Leje; og værer stille! (Sela)
6 There be many that say, Who will show us any good? LORD, lift you up the light of your countenance upon us.
Ofrer Retfærdigheds Ofre, og forlader eder paa Herren!
7 You have put gladness in my heart, more than in the time that their corn and their wine increased.
Mange sige: Hvo vil vise os godt? Herre! opløft dit Ansigts Lys over os.
8 I will both lay me down in peace, and sleep: for you, LORD, only make me dwell in safety.
Du gav Glæde i mit Hjerte større end den, de havde, da deres Korn og deres Most var i Overflod. I Fred vil jeg baade lægge mig og sove; thi du, Herre! skal lade mig bo ene i Tryghed.