Psalms 141

1 Lord, I cry unto you: make haste unto me; give ear unto my voice, when I cry unto you.

(En Salme af David.) HERRE, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min Røst, når jeg råber til dig;

2 Let my prayer be set forth before you as incense; and the lifting up of my hands as the evening sacrifice.

som Røgoffer, gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!

3 Set a watch, O LORD, before my mouth; keep the door of my lips.

HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!

4 Incline not my heart to any evil thing, to practice wicked works with men that work iniquity: and let me not eat of their dainties.

Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udådsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.

5 Let the righteous strike me; it shall be a kindness: and let him reprove me; it shall be an excellent oil, which shall not break my head: for yet my prayer also shall be in their calamities.

Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.

6 When their judges are overthrown in stony places, they shall hear my words; for they are sweet.

Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.

7 Our bones are scattered at the grave's mouth, as when one cuts and cleaves wood upon the earth. (Sheol h7585)

Som når man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab. (Sheol h7585)

8 But mine eyes are unto you, O GOD the Lord: in you is my trust; leave not my soul destitute.

Dog, mine Øjne er rettet på dig, o HERRE, Herre, på dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!

9 Keep me from the snares which they have laid for me, and the gins of the workers of iniquity.

Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udådsmændenes Snarer;

10 Let the wicked fall into their own nets, whilst that I likewise escape.

lad de gudløse falde i egne Gram, medens jeg går uskadt videre.