Psalms 4
1 Hear me when I call, O God of my righteousness: thou hast enlarged me when I was in distress; have mercy upon me, and hear my prayer.
(Til sangmesteren. Med strengespil. En salme af David.) Svar, når jeg råber, min Retfærds Gud! I Trængsel skaffede du mig Rum. Vær nådig og hør min Bøn!
2 O ye sons of men, how long will ye turn my glory into shame? how long will ye love vanity, and seek after a lie? (Selah)
Hvor længe, I Mænd, skal min Ære skændes? Hvor længe vil I elske Tomhed, søge Løgn? (Sela)
3 But know that Yhwh hath set apart him that is godly for himself: Yhwh will hear when I call unto him.
Vid dog, at HERREN er mig underfuldt god; når jeg påkalder HERREN, hører han mig.
4 Stand in awe, and sin not: commune with your own heart upon your bed, and be still. (Selah)
Vredes kun, men forsynd eder ikke, tænk efter på eders Leje og ti! (Sela)
5 Offer the sacrifices of righteousness, and put your trust in Yhwh.
Bring rette Ofre og stol på HERREN!
6 There be many that say, Who will shew us any good? Yhwh, lift thou up the light of thy countenance upon us.
Mange siger: "Hvo bringer os Lykke?" Opløft på os dit Åsyns Lys!
7 Thou hast put gladness in my heart, more than in the time that their grain and their wine increased.
HERRE, du skænked mit Hjerte en Glæde, større end deres, da Korn og Most flød over.
8 I will both lay me down in peace, and sleep: for thou, Yhwh, only makest me dwell in safety.
I Fred går jeg til Hvile og slumrer straks, thi, HERRE, du lader mig bo alene i Tryghed.
