Psalms 22
1 My God, my God, why hast thou forsaken me? why art thou so far from helping me, and from the words of my roaring?
Til Sangmesteren; til „Morgenrødens Hind‟; en Psalme af David.
2 O my God, I cry in the daytime, but thou hearest not; and in the night season, and am not silent.
Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.
3 But thou art holy, O thou that is enthroned in the praises of Israel.
Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.
4 Our fathers trusted in thee: they trusted, and thou didst deliver them.
Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!
5 They cried unto thee, and were delivered: they trusted in thee, and were not confounded.
Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.
6 But I am a worm, and no man; a reproach of men, and despised of the people.
Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.
7 All they that see me laugh me to scorn: they shoot out the lip, they shake the head, saying,
Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.
8 He trusted on Yhwh that he would deliver him: let him deliver him, seeing he delighted in him.
Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet:
9 But thou art he that took me out of the womb: thou didst make me hope when I was upon my mother’s breasts.
„Vælt det paa Herren, han befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham‟!
10 I was cast upon thee from the womb: thou art my God from my mother’s belly.
Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.
11 Be not far from me; for trouble is near; for there is none to help.
Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.
12 Many bulls have compassed me: strong bulls of Bashan have beset me round.
Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.
13 They gaped upon me with their mouths, as a ravening and a roaring lion.
Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig.
14 I am poured out like water, and all my bones are out of joint: my heart is like wax; it is melted in the midst of my bowels.
De oplode deres Gab imod mig som en Løve, der river og brøler.
15 My strength is dried up like a potsherd; and my tongue cleaveth to my jaws; and thou hast brought me into the dust of death.
Jeg er udøst som Vand, og alle mine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.
16 For dogs have compassed me: the assembly of the wicked have inclosed me: they pierced my hands and my feet.
Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.
17 I may tell all my bones: they look and stare upon me.
Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder.
18 They part my garments among them, and cast lots upon my vesture.
Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig.
19 But be not thou far from me, O Yhwh: O my strength, haste thee to help me.
De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.
20 Deliver my soul from the sword; my darling from the power of the dog.
Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig!
21 Save me from the lion’s mouth: for thou hast heard me from the horns of the unicorns.
Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold!
22 I will declare thy name unto my brethren: in the midst of the congregation will I praise thee.
Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.
23 Ye that fear Yhwh, praise him; all ye the seed of Jacob, glorify him; and fear him, all ye the seed of Israel.
Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig.
24 For he hath not despised nor abhorred the affliction of the afflicted; neither hath he hid his face from him; but when he cried unto him, he heard.
I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd!
25 My praise shall be of thee in the great congregation: I will pay my vows before them that fear him.
Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.
26 The meek shall eat and be satisfied: they shall praise Yhwh that seek him: your heart shall live for ever.
Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.
27 All the ends of the world shall remember and turn unto Yhwh: and all the kindreds of the nations shall worship before thee.
De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid!
28 For the kingdom is Yhwh's: and he is the governor among the nations.
Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.
29 All they that be fat upon earth shall eat and worship: all they that go down to the dust shall bow before him: and none can keep alive his own soul.
Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne.
30 A seed shall serve him; it shall be accounted to the Lord for a generation.
Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.
31 They shall come, and shall declare his righteousness unto a people that shall be born, that he hath done this.
Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.
