Proverbs 29
1 He, that being often reproved hardeneth his neck, shall suddenly be destroyed, and that without remedy.
Den Mand, som forhærder sin Nakke, vil tidt blive straffet; hastelig skal han sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
2 When the righteous are in authority, the people rejoice: but when the wicked beareth rule, the people mourn.
Naar der bliver mange retfærdige, skal Folket glædes; men naar en ugudelig hersker, skal Folket sukke.
3 Whoso loveth wisdom rejoiceth his father: but he that keepeth company with harlots spendeth his substance.
En Mand, som elsker Visdom, glæder sin Fader; men hvo, som omgaas med Skøger, vil øde sit Gods.
4 The king by judgment establisheth the land: but he that receiveth gifts overthroweth it.
En Konge befæster Landet ved Ret; men en Mand, som tager Gaver, nedbryder det.
5 A man that flattereth his neighbour spreadeth a net for his feet.
En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Fødder.
6 In the transgression of an evil man there is a snare: but the righteous doth sing and rejoice.
Den onde Mands Overtrædelse er ham en Snare; men den retfærdige kan fryde og glæde sig.
7 The righteous considereth the cause of the poor: but the wicked regardeth not to know it.
En retfærdig kender de ringes Sag; den ugudelige forstaar sig ikke paa Kundskab.
8 Scornful men bring a city into a snare: but wise men turn away wrath.
Mænd, som ere Spottere, ophidse en Stad; men de vise stille Vreden.
9 If a wise man contendeth with a foolish man, whether he rage or laugh, there is no rest.
Naar en viis Mand gaar i Rette med en taabelig Mand, bliver denne vred og ler, og der bliver ingen Ro.
10 The bloodthirsty hate the upright: but the just seek his soul.
Blodgerrige Mænd hade den retsindige; men de oprigtige drage Omhu for hans Liv.
11 A fool uttereth all his mind: but a wise man keepeth it in till afterwards.
En Daare udlader al sin Hidsighed, men en viis skal omsider stille den.
12 If a ruler hearken to lies, all his servants are wicked.
Naar en Hersker agter paa Løgnens Ord, blive alle hans Tjenere ugudelige.
13 The poor and the deceitful man meet together: Yhwh lighteneth both their eyes.
En fattig og en Undertrykker mødes; Herren giver begges Øjne Lys.
14 The king that faithfully judgeth the poor, his throne shall be established for ever.
En Konge, som dømmer de ringe efter Sandhed, hans Trone skal stadfæstes evindelig.
15 The rod and reproof give wisdom: but a child left to himself bringeth his mother to shame.
Ris og Revselse give Visdom; men en Dreng, som overlades til sig selv, beskæmmer sin Moder.
16 When the wicked are multiplied, transgression increaseth: but the righteous shall see their fall.
Naar der bliver mange ugudelige, bliver der megen Overtrædelse; men de retfærdige skulle se paa deres Fald.
17 Correct thy son, and he shall give thee rest; yea, he shall give delight unto thy soul.
Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Ro og bringe din Sjæl Glæder.
18 Where there is no vision, the people perish: but he that keepeth the law, happy is he.
Naar der ikke er profetiske Syner, bliver et Folk tøjlesløst; men den, som bevarer Loven, han er lyksalig.
19 A servant will not be corrected by words: for though he understand he will not answer.
Med Ord tugtes ikke en Træl; thi han mærker det nok og svarer ikke.
20 Seest thou a man that is hasty in his words? there is more hope of a fool than of him.
Ser du, at en Mand er hastig i sine Ord, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.
21 He that delicately bringeth up his servant from a child shall have him become his son at the length.
Forkæler en sin Træl fra hans Ungdom af, da vil han til sidst være en Søn.
22 An angry man stirreth up strife, and a furious man aboundeth in transgression.
En vredagtig Mand opvækker Trætte, og en hidsig Mand begaar megen Overtrædelse.
23 A man’s pride shall bring him low: but honour shall uphold the humble in spirit.
Menneskets Hovmod nedtrykker ham; men den ydmyge vinder Ære.
24 Whoso is partner with a thief hateth his own soul: he heareth cursing, and telleth it not.
Hvo som deler med en Tyv, hader sin Sjæl; han hører Besværgelsen og giver det ikke til Kende.
25 The fear of man bringeth a snare: but whoso putteth his trust in Yhwh shall be safe.
At forfærdes for et Menneske fører i Snare; men den, som forlader sig paa Herren, bliver beskærmet.
26 Many seek the ruler’s favour; but every man’s judgment cometh from Yhwh.
Mange søge en Herskers Ansigt; men fra Herren er en Mands Ret.
27 An unjust man is an abomination to the just: and he that is upright in the way is abomination to the wicked.
En uretfærdig Mand er de retfærdige en Vederstyggelighed; og den, hvis Vej er ligefrem, er den ugudelige en Vederstyggelighed.
