Job 8
1 Then answered Bildad the Shuhite, and said,
Da svarede Bildad, Sukiten, og sagde:
2 How long wilt thou speak these things? and how long shall the words of thy mouth be like a strong wind?
Hvor længe vil du tale disse Ting, og hvor længe skal din Munds Taler være et mægtigt Vejr?
3 Doth God pervert judgment? or doth the Almighty pervert justice?
Mon Gud skulde forvende Retten, og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
4 If thy children have sinned against him, and he have cast them away for their transgression;
Dersom dine Sønner have syndet imod ham, da har han givet dem hen i deres Overtrædelsers Vold.
5 If thou wouldest seek unto God betimes, and make thy supplication to the Almighty;
Men vil du søge hen til Gud og bede den Almægtige om Naade,
6 If thou wert pure and upright; surely now he would awake for thee, and make the habitation of thy righteousness prosperous.
og er du ren og oprigtig, da skal han vaage over dig og gøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.
7 Though thy beginning was small, yet thy latter end should greatly increase.
Og var dit første lidet, saa skal dit sidste blive saare stort.
8 For enquire, I pray thee, of the former age, and prepare thyself to the search of their fathers:
Thi, kære, spørg den henfarne Slægt og agt paa det, som deres Fædre have udgrundet;
9 (For we are but of yesterday, and know nothing, because our days upon earth are a shadow: )
— thi vi ere fra i Gaar og vide intet; thi en Skygge ere vore Dage paa Jorden; —
10 Shall not they teach thee, and tell thee, and utter words out of their heart?
skulle de ikke belære dig, ja sige dig det, og fremføre Ord ud af deres Hjerte?
11 Can the rush grow up without mire? can the flag grow without water?
Kan et Siv opvokse uden af Sump? kan Enggræs gro op uden Vand?
12 Whilst it is yet in his greenness, and not cut down, it withereth before any other herb.
Endnu staar det i sin Grøde, det rykkes ikke op; men før alt andet Græs borttørres det.
13 So are the paths of all that forget God; and the hypocrite’s hope shall perish:
Saa ere alle deres Veje, som glemme Gud; og den vanhelliges Haab slaar fejl.
14 Whose hope shall be cut off, and whose trust shall be a spider’s web.
Thi hans Haab skal briste, og hans Tillid er som en Spindelvæv.
15 He shall lean upon his house, but it shall not stand: he shall hold it fast, but it shall not endure.
Han forlader sig fast paa sit Hus, men det skal ikke blive staaende; han holder sig til det, men det skal ikke staa fast.
16 He is green before the sun, and his branch shooteth forth in his garden.
Han skyder frodigt op for Solen; og hans unge Skud brede sig ud over hans Have.
17 His roots are wrapped about the heap, and seeth the place of stones.
Hans Rødder gro i hverandre om Stendyngen; han skuer op imod Stenhuset.
18 If he destroy him from his place, then it shall deny him, saying, I have not seen thee.
Men oprykkes han fra sit Sted, da skal dette fornægte ham og sige: Jeg har ikke set dig.
19 Behold, this is the joy of his way, and out of the earth shall others grow.
Se, det er Glæden af hans Vej, og en anden vokser frem af Støvet.
20 Behold, God will not cast away a perfect man, neither will he help the evil doers:
Se, Gud forkaster ikke den retsindige og holder ikke fast ved de ondes Haand.
21 Till he fill thy mouth with laughing, and thy lips with rejoicing.
Endnu skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Frydeskrig.
22 They that hate thee shall be clothed with shame; and the dwelling place of the wicked shall come to nought.
De, som hade dig, skulle klædes med Skam, og de ugudeliges Telt skal ikke mere findes.
