1 Corinthians 15
1 Moreover, brethren, I declare unto you the glad tidings which I preached unto you, which also ye have received, and wherein ye stand;
Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg forkyndte eder, hvilket I ogsaa modtoge, i hvilket I ogsaa staa,
2 By which also ye are saved, if ye keep in memory what I preached unto you, unless ye have believed in vain.
ved hvilket I ogsaa frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det — ellers troede I forgæves.
3 For I delivered unto you first of all that which I also received, how that the Messiah died for our sins according to the scriptures;
Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg ogsaa har modtaget: at Kristus døde for vore Synder, efter Skrifterne;
4 And that he was buried, and that he rose again the third day according to the scriptures:
og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;
5 And that he was seen of Kepha, then of the twelve:
og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;
6 After that, he was seen of above five hundred brethren at once; of whom the greater part remain unto this present, but some are fallen asleep.
derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre paa een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;
7 After that, he was seen of James; then of all the apostles.
derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;
8 And last of all he was seen of me also, as of one born out of due time.
men sidst af alle blev han set ogsaa af mig som det ufuldbaarne Foster;
9 For I am the least of the apostles, that am not meet to be called an apostle, because I persecuted the assembly of Elohim.
thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.
10 But by the favour of YHWH I am what I am: and his favour which was bestowed upon me was not in vain; but I laboured more abundantly than they all: yet not I, but the favour of YHWH which was with me.
Men af Guds Naade er jeg det, jeg er, og hans Naade imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Naade, som er med mig.
11 Therefore whether it were I or they, so we preach, and so ye believed.
Hvad enten det da er mig eller de andre, saaledes prædike vi, og saaledes troede I.
12 Now if the Messiah be preached that he rose from the dead, how say some among you that there is no resurrection of the dead?
Men naar der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?
13 But if there be no resurrection of the dead, then is the Messiah not risen:
Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.
14 And if the Messiah be not risen, then is our preaching vain, and your faith is also vain.
Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro ogsaa tom.
15 Yea, and we are found false witnesses of YHWH; because we have testified of YHWH that he raised up the Messiah: whom he raised not up, if so be that the dead rise not.
Men vi blive da ogsaa fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, saafremt døde virkelig ikke oprejses.
16 For if the dead rise not, then is not the Messiah raised:
Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.
17 And if the Messiah be not raised, your faith is vain; ye are yet in your sins.
Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; saa ere I endnu i eders Synder;
18 Then they also which are fallen asleep in the Messiah are perished.
da gik altsaa ogsaa de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.
19 If in this life only we have hope in the Messiah, we are of all men most miserable.
Have vi alene i dette Liv sat vort Haab til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.
20 But now is the Messiah risen from the dead, and become the firstfruits of them that slept.
Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.
21 For since by man came death, by man came also the resurrection of the dead.
Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er ogsaa dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.
22 For as in Adam all die, even so in the Messiah shall all be made alive.
Thi ligesom alle dø i Adam, saaledes skulle ogsaa alle levendegøres i Kristus.
23 But every man in his own order: the Messiah the firstfruits; afterward they that are the Messiah's at his coming.
Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.
24 Then cometh the end, when he shall have delivered up the kingdom to YHWH, even the Father; when he shall have put down all rule and all authority and power.
Derpaa kommer Enden, naar han overgiver Gud og Faderen Riget, naar han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.
25 For he must reign, till he hath put all enemies under his feet.
Thi han bør være Konge, indtil han faar lagt alle Fjenderne under sine Fødder.
26 The last enemy that shall be destroyed is death.
Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.
27 For he hath put all things under his feet. But when he saith, all things are put under him, it is manifest that he is excepted, which did put all things under him.
Han har jo „lagt alle Ting under hans Fødder”. Men naar han siger: „Alt er underlagt” — aabenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt —
28 And when all things shall be subdued unto him, then shall the Son also himself be subject unto him that put all things under him, that YHWH may be all in all.
naar da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal ogsaa Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.
29 Else what shall they do which are baptized for the dead, if the dead rise not at all? why are they then baptized for the dead?
Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?
30 And why stand we in jeopardy every hour?
Hvorfor udsætte da ogsaa vi os hver Time for Fare?
31 I protest by your rejoicing which I have in the Messiah Yahushua our Master, I die daily.
Jeg dør daglig, saa sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.
32 If after the manner of men I have fought with beasts at Ephesus, what advantageth it me, if the dead rise not? let us eat and drink; for to morrow we die.
Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg saa deraf? Dersom døde ikke oprejses, da „lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi.”
33 Be not deceived: evil communications corrupt good manners.
Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!
34 Awake to righteousness, and sin not; for some have not the knowledge of Elohim: I speak this to your shame.
Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.
35 But some man will say, How are the dead raised up? and with what body do they come?
Men man vil sige: „Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?”
36 Thou fool, that which thou sowest is not quickened, except it die:
Du Daare! det, som du saar, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.
37 And that which thou sowest, thou sowest not that body that shall be, but bare grain, it may chance of wheat, or of some other grain:
Og hvad du end saar, da saar du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.
38 But Elohim giveth it a body as it hath pleased him, and to every seed his own body.
Men Gud giver det et Legeme, saaledes som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
39 All flesh is not the same flesh: but there is one kind of flesh of men, another flesh of beasts, another of fishes, and another of birds.
Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fiskes.
40 There are also celestial bodies, and bodies terrestrial: but the glory of the celestial is one, and the glory of the terrestrial is another.
Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
41 There is one glory of the sun, and another glory of the moon, and another glory of the stars: for one star differeth from another star in glory.
Een er Solens Glans og en anden Maanens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.
42 So also is the resurrection of the dead. It is sown in corruption; it is raised in incorruption:
Saaledes er det ogsaa med de dødes Opstandelse: det saaes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
43 It is sown in dishonour; it is raised in glory: it is sown in weakness; it is raised in power:
det saaes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det saaes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;
44 It is sown a natural body; it is raised a spiritual body. There is a natural body, and there is a spiritual body.
der saaes et sjæleligt Legeme, der oprejses et aandeligt Legeme. Naar der gives et sjæleligt Legeme, gives der ogsaa et aandeligt.
45 And so it is written, The first man Adam was made a living soul; the last Adam was made a quickening spirit.
Saaledes er der ogsaa skrevet: „Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl;” den sidste Adam blev til en levendegørende Aand.
46 Howbeit that was not first which is spiritual, but that which is natural; and afterward that which is spiritual.
Men det aandelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det aandelige.
47 The first man is of the earth, earthy: the second man is Yahushua from heaven.
Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.
48 As is the earthy, such are they also that are earthy: and as is the heavenly, such are they also that are heavenly.
Saadan som den jordiske var, saadanne ere ogsaa de jordiske; og saadan som den himmelske er, saadanne ere ogsaa de himmelske.
49 And as we have borne the image of the earthy, we shall also bear the image of the heavenly.
Og ligesom vi have baaret den jordiskes Billede, saaledes skulle vi ogsaa bære den himmelskes Billede!
50 Now this I say, brethren, that flesh and blood cannot inherit the kingdom of YHWH; neither doth corruption inherit incorruption.
Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
51 Behold, I shew you a mystery; We shall not all sleep, but we shall all be changed,
Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles,
52 In a moment, in the twinkling of an eye, at the last trump: for the trumpet shall sound, and the dead shall be raised incorruptible, and we shall be changed.
i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.
53 For this corruptible must put on incorruption, and this mortal must put on immortality.
Thi dette forkrænkelige maa iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.
54 So when this corruptible shall have put on incorruption, and this mortal shall have put on immortality, then shall be brought to pass the saying that is written, Death is swallowed up in victory.
Men naar dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: „Døden er opslugt til Sejr.”
„Død, hvor er din Sejr? Død, hvor er din Brod?” (Hadēs g86)
56 The sting of death is sin; and the strength of sin is the law.
Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
57 But thanks be to YHWH, which giveth us the victory through our Master Yahushua the Messiah.
Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
58 Therefore, my beloved brethren, be ye stedfast, unmoveable, always abounding in the work of YHWH, forasmuch as ye know that your labour is not in vain in Him.
Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.
