Psalms 62

1 TRULY my soul waiteth upon God: from him cometh my salvation.

Til Sangmesteren. Til Jedutun. En Salme af David.

2 He only is my rock and my salvation; he is my defence; I shall not be greatly moved.

Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;

3 How long will ye imagine mischief against a man? ye shall be slain all of you: as a bowing wall shall ye be, and as a tottering fence.

ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.

4 They only consult to cast him down from his excellency: they delight in lies: they bless with their mouth, but they curse inwardly. (Selah)

Hvor længe stormer I løs paa en Mand, — alle slaar I ham ned — som paa en hældende Væg, en faldende Mur?

5 My soul, wait thou only upon God; for my expectation is from him.

Ja, de oplægger Raad om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)

6 He only is my rock and my salvation: he is my defence; I shall not be moved.

Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Haab;

7 In God is my salvation and my glory: the rock of my strength, and my refuge, is in God.

ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.

8 Trust in him at all times; ye people, pour out your heart before him: God is a refuge for us. (Selah)

Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;

9 Surely men of low degree are vanity, and men of high degree are a lie: to be laid in the balance, they are altogether lighter than vanity.

stol paa ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)

10 Trust not in oppression, and become not vain in robbery: if riches increase, set not your heart upon them.

Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, paa Vægtskaalen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.

11 God hath spoken once; twice have I heard this; that power belongeth unto God.

Forlad eder ikke paa Vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpaa!

12 Also unto thee, O Lord, belongeth mercy: for thou renderest to every man according to his work.

Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds, Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.