Psalms 61

1 HEAR my cry, O God; attend unto my prayer.

Til Sangmesteren; til Strengeleg; af David.

2 From the end of the earth will I cry unto thee, when my heart is overwhelmed: lead me to the rock that is higher than I.

Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn!

3 For thou hast been a shelter for me, and a strong tower from the enemy.

Jeg raaber til dig fra Landets Ende, naar mit Hjerte forsmægter; paa en Klippe, som ellers bliver mig for høj, fører du mig op.

4 I will abide in thy tabernacle for ever: I will trust in the covert of thy wings. (Selah)

Thi du har været min Tilflugt og et stærkt Taarn imod Fjenden.

5 For thou, O God, hast heard my vows: thou hast given me the heritage of those that fear thy name.

Jeg vil bo i dit Paulun i al Evighed, jeg vil søge Ly under dine Vingers Skjul. (Sela)

6 Thou wilt prolong the king’s life: and his years as many generations.

Thi du, Gud! har hørt mine Løfter, du har givet mig Arv med dem, som frygte dit Navn.

7 He shall abide before God for ever: O prepare mercy and truth, which may preserve him.

Du vil lægge Dage til Kongens Dage, hans Aar blive som fra Slægt til Slægt!

8 So will I sing praise unto thy name for ever, that I may daily perform my vows.

Han sidde evindelig for Guds Ansigt; beskik Miskundhed og Sandhed til at bevare ham! Saa vil jeg lovsynge dit Navn til evig Tid, at jeg kan betale mine Løfter fra Dag til Dag.