Psalms 52

1 WHY boastest thou thyself in mischief, O mighty man? the goodness of God endureth continually.

Til Sangmesteren. En Maskil af David,

2 Thy tongue deviseth mischiefs; like a sharp rasor, working deceitfully.

da Edomiten Doeg kom og meldte Saul, at David var gaaet ind i Ahimeleks Hus.

3 Thou lovest evil more than good; and lying rather than to speak righteousness. (Selah)

Du stærke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme?

4 Thou lovest all devouring words, O thou deceitful tongue.

Du pønser hele Dagen paa ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, du Rænkesmed,

5 God shall likewise destroy thee for ever, he shall take thee away, and pluck thee out of thy dwelling place, and root thee out of the land of the living. (Selah)

du foretrækker ondt for godt, Løgn for sanddru Tale. (Sela)

6 The righteous also shall see, and fear, and shall laugh at him:

Du elsker al ødelæggende Tale, du falske Tunge!

7 Lo, this is the man that made not God his strength; but trusted in the abundance of his riches, and strengthened himself in his wickedness.

Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! (Sela)

8 But I am like a green olive tree in the house of God: I trust in the mercy of God for ever and ever.

De retfærdige ser det, frygter og haaner ham leende:

9 I will praise thee for ever, because thou hast done it: and I will wait on thy name; for it is good before thy saints.

»Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled paa sin megen Rigdom, trodsed paa sin Velstand!« Men jeg er som et frodigt Olietræ i Guds Hus, Guds Miskundhed stoler jeg evigt og altid paa. Evindelig takker jeg dig, fordi du greb ind; jeg vidner iblandt dine fromme, at godt er dit Navn.