< Psalms 132 >

1 LORD, remember David, and all his afflictions:
Herre! kom David i Hu for alle hans Lidelser,
2 How he sware unto the Lord, and vowed unto the mighty God of Jacob;
ham, som tilsvor Herren og lovede Jakobs mægtige:
3 Surely I will not come into the tabernacle of my house, nor go up into my bed;
„Jeg vil ikke gaa ind i mit Hus's Telt, jeg vil ikke opstige paa min Sengs Leje;
4 I will not give sleep to mine eyes, or slumber to mine eyelids,
jeg vil ikke lade mine Øjne sove, eller mine Øjenlaage blunde,
5 Until I find out a place for the Lord, an habitation for the mighty God of Jacob.
førend jeg finder et Sted for Herren, en Bolig for Jakobs mægtige.‟
6 Lo, we heard of it at Ephratah: we found it in the fields of the wood.
Se, vi hørte om den i Efrata; vi fandt den paa Jaars Mark.
7 We will go into his tabernacles: we will worship at his footstool.
Vi ville gaa ind i hans Bolig, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel.
8 Arise, O Lord, into thy rest; thou, and the ark of thy strength.
Herre! staa op til din Hvile, du og din Magts Ark.
9 Let thy priests be clothed with righteousness; and let thy saints shout for joy.
Lad dine Præster klæde sig med Retfærdighed og dine hellige synge med Fryd.
10 For thy servant David’s sake turn not away the face of thine anointed.
For David, din Tjeners Skyld, forskyd ikke din Salvedes Ansigt!
11 The Lord hath sworn in truth unto David; he will not turn from it; Of the fruit of thy body will I set upon thy throne.
Herren tilsvor David den Sandhed, fra hvilken han ikke vilde vige: „Af dit Livs Frugt vil jeg sætte en Mand paa din Trone.‟
12 If thy children will keep my covenant and my testimony that I shall teach them, their children shall also sit upon thy throne for evermore.
Dersom dine Børn holde min Pagt og mine Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skulle og deres Børn altid sidde paa din Trone.
13 For the Lord hath chosen Zion; he hath desired it for his habitation.
Thi Herren har udvalgt Zion, han har begæret sig den til Bolig:
14 This is my rest for ever: here will I dwell; for I have desired it.
„Den er min Hvile altid, her vil jeg bo; thi jeg har begæret den.
15 I will abundantly bless her provision: I will satisfy her poor with bread.
Jeg vil velsigne Spisen der, jeg vil mætte de fattige der med Brød.
16 I will also clothe her priests with salvation: and her saints shall shout aloud for joy.
Og jeg vil klæde dens Præster med Salighed, og dens hellige skulle synge med Fryd.
17 There will I make the horn of David to bud: I have ordained a lamp for mine anointed.
Der vil jeg lade et Horn opvokse for David; jeg har beredt en Lampe for min Salvede.
18 His enemies will I clothe with shame: but upon himself shall his crown flourish.
Hans Fjender vil jeg klæde i Skam, men paa ham skal hans Krone blomstre.

< Psalms 132 >