< Psalms 88 >
1 O lord God of my salvation, I have cried day and night before you:
En Sang, en Psalme; af Koras Børn; til Sangmesteren; til Makalath-Leanoth; en Undervisning af Heman, Esrahiteren. Herre, min Frelses Gud! jeg har raabt om Dagen, ja, om Natten for dig.
2 Let my prayer come before you: incline your ear to my cry;
Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøj dit Øre til mit Raab!
3 For my soul is full of troubles: and my life draws near to the grave. (Sheol )
Thi min Sjæl er mæt af Ulykker, og mit Liv er Dødsriget nær. (Sheol )
4 I am counted with them that go down into the pit: I am as a man that has no strength:
Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen, jeg er som en Mand uden Kraft,
5 Free among the dead, like the slain that lie in the grave, whom you remember no more: and they are cut off from your hand.
løsladt iblandt de døde, som de ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du ikke ydermere kommer i Hu, da de ere udrevne af din Haand.
6 You have laid me in the lowest pit, in darkness, in the deeps.
Du har lagt mig i Hulen hernedenunder, i de mørke, i de dybe Steder.
7 Your wrath lies hard on me, and you have afflicted me with all your waves. (Selah)
Din Vrede har lagt sig tungt paa mig, og du trænger mig med alle dine Bølger. (Sela)
8 You have put away my acquaintance far from me; you have made me an abomination to them: I am shut up, and I cannot come forth.
Du har fjernet mine Kyndinger langt fra mig, du har gjort mig vederstyggelig for dem, jeg er indelukket og gaar ikke ud.
9 My eye mourns by reason of affliction: LORD, I have called daily on you, I have stretched out my hands to you.
Mit Øje er bedrøvet af Elendighed; Herre! jeg har raabt til dig den ganske Dag, jeg har udbredt mine Hænder til dig.
10 Will you show wonders to the dead? shall the dead arise and praise you? (Selah)
Vil du vel gøre Undere for de døde? eller skulle Dødninger opstaa, skulle de takke dig? (Sela)
11 Shall your loving kindness be declared in the grave? or your faithfulness in destruction?
Fortælles der vel i Graven om din Miskundhed? om din Sandhed i Dødens Bo?
12 Shall your wonders be known in the dark? and your righteousness in the land of forgetfulness?
Kendes vel dine Undere i Mørket? eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land?
13 But to you have I cried, O LORD; and in the morning shall my prayer prevent you.
Men jeg har raabt til dig Herre! og min Bøn kommer dig i Møde om Morgenen.
14 LORD, why cast you off my soul? why hide you your face from me?
Hvorfor, Herre! forkaster du min Sjæl? du skjuler dit Ansigt for mig.
15 I am afflicted and ready to die from my youth up: while I suffer your terrors I am distracted.
Elendig er jeg og som en døende fra min Ungdom af; jeg bærer paa Rædsel for dig, jeg maa fortvivle.
16 Your fierce wrath goes over me; your terrors have cut me off.
Din Vredes Flammer ere gaaede hen over mig; Rædsler for dig have tilintetgjort mig.
17 They came round about me daily like water; they compassed me about together.
De have omringet mig som Vande den ganske Dag, de have omspændt mig tilsammen.
18 Lover and friend have you put far from me, and my acquaintance into darkness.
Du har fjernet min Ven og Stalbroder langt fra mig; mine Kyndinger ere Mørkets Sted.