< Psalms 102 >
1 Hear my prayer, O LORD, and let my cry come to you.
En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
2 Hide not your face from me in the day when I am in trouble; incline your ear to me: in the day when I call answer me speedily.
Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.
3 For my days are consumed like smoke, and my bones are burned as an hearth.
Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!
4 My heart is smitten, and withered like grass; so that I forget to eat my bread.
Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.
5 By reason of the voice of my groaning my bones stick to my skin.
Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.
6 I am like a pelican of the wilderness: I am like an owl of the desert.
Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.
7 I watch, and am as a sparrow alone on the house top.
Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.
8 My enemies reproach me all the day; and they that are mad against me are sworn against me.
Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.
9 For I have eaten ashes like bread, and mingled my drink with weeping.
Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.
10 Because of your indignation and your wrath: for you have lifted me up, and cast me down.
Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad
11 My days are like a shadow that declines; and I am withered like grass.
for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.
12 But you, O LORD, shall endure for ever; and your remembrance to all generations.
Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
13 You shall arise, and have mercy on Zion: for the time to favor her, yes, the set time, is come.
Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
14 For your servants take pleasure in her stones, and favor the dust thereof.
Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.
15 So the heathen shall fear the name of the LORD, and all the kings of the earth your glory.
Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.
16 When the LORD shall build up Zion, he shall appear in his glory.
Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;
17 He will regard the prayer of the destitute, and not despise their prayer.
thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.
18 This shall be written for the generation to come: and the people which shall be created shall praise the LORD.
Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.
19 For he has looked down from the height of his sanctuary; from heaven did the LORD behold the earth;
Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.
20 To hear the groaning of the prisoner; to loose those that are appointed to death;
Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden
21 To declare the name of the LORD in Zion, and his praise in Jerusalem;
for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,
22 When the people are gathered together, and the kingdoms, to serve the LORD.
for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,
23 He weakened my strength in the way; he shortened my days.
naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.
24 I said, O my God, take me not away in the middle of my days: your years are throughout all generations.
Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.
25 Of old have you laid the foundation of the earth: and the heavens are the work of your hands.
Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.
26 They shall perish, but you shall endure: yes, all of them shall wax old like a garment; as a clothing shall you change them, and they shall be changed:
Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.
27 But you are the same, and your years shall have no end.
De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.
28 The children of your servants shall continue, and their seed shall be established before you.
Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.