< James 1 >
1 James, a servant of God and of the Lord Jesus Christ, to the twelve tribes which are scattered abroad, greeting.
Jakob, Guds og den Herres Jesu Kristi Tjener, hilser de tolv Stammer i Adspredelsen.
2 My brothers, count it all joy when you fall into divers temptations;
Mine Brødre! agter det for idel Glæde, når I stedes i mange Hånde Prøvelser,
3 Knowing this, that the trying of your faith works patience.
vidende, at eders Tros Prøve virker Udholdenhed;
4 But let patience have her perfect work, that you may be perfect and entire, wanting nothing.
men Udholdenheden bør medføre fuldkommen Gerning, for at I kunne være fuldkomne og uden Brøst, så I ikke stå tilbage i noget.
5 If any of you lack wisdom, let him ask of God, that gives to all men liberally, and upbraids not; and it shall be given him.
Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, så skal den gives ham.
6 But let him ask in faith, nothing wavering. For he that wavers is like a wave of the sea driven with the wind and tossed.
Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligner en Havets Bølge, der drives og kastes af Vinden.
7 For let not that man think that he shall receive any thing of the Lord.
Ikke må nemlig det Menneske mene, at han skal få noget af Herren,
8 A double minded man is unstable in all his ways.
en tvesindet Mand, som han er, ustadig på alle sine Veje.
9 Let the brother of low degree rejoice in that he is exalted:
Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed,
10 But the rich, in that he is made low: because as the flower of the grass he shall pass away.
den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgå som Græssets Blomst.
11 For the sun is no sooner risen with a burning heat, but it wither the grass, and the flower thereof falls, and the grace of the fashion of it perishes: so also shall the rich man fade away in his ways.
Thi Solen står op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; således skal også den rige visne på sine Veje.
12 Blessed is the man that endures temptation: for when he is tried, he shall receive the crown of life, which the Lord has promised to them that love him.
Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi når han har stået Prøve, skal han få Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham.
13 Let no man say when he is tempted, I am tempted of God: for God cannot be tempted with evil, neither tempts he any man:
Ingen sige, når han fristes: "Jeg fristes af Gud;" thi Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen;
14 But every man is tempted, when he is drawn away of his own lust, and enticed.
men enhver fristes, når han drages og lokkes af sin egen Begæring;
15 Then when lust has conceived, it brings forth sin: and sin, when it is finished, brings forth death.
derefter, når Begæringen har undfanget, føder den Synd, men når Synden er fuldvoksen, føder den Død.
16 Do not err, my beloved brothers.
Farer ikke vild, mine elskede Brødre!
17 Every good gift and every perfect gift is from above, and comes down from the Father of lights, with whom is no ficklenss, neither shadow of turning.
Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende Skygge.
18 Of his own will fathered he us with the word of truth, that we should be a kind of first fruits of his creatures.
Efter sin Villie fødte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger.
19 Why, my beloved brothers, let every man be swift to hear, slow to speak, slow to wrath:
I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;
20 For the wrath of man works not the righteousness of God.
thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.
21 Why lay apart all filthiness and superfluity of naughtiness, and receive with meekness the engrafted word, which is able to save your souls.
Derfor, aflægger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtager med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formår at frelse eders Sjæle.
22 But be you doers of the word, and not hearers only, deceiving your own selves.
Men vorder Ordets Gørere og ikke alene dets Hørere, hvormed I bedrage eder selv.
23 For if any be a hearer of the word, and not a doer, he is like to a man beholding his natural face in a glass:
Thi dersom nogen er Ordets Hører og ikke dets Gører, han ligner en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Spejl;
24 For he beholds himself, and goes his way, and straightway forgets what manner of man he was.
thi han betragter sig selv og går bort og glemmer straks, hvor dan han var.
25 But whoever looks into the perfect law of liberty, and continues therein, he being not a forgetful hearer, but a doer of the work, this man shall be blessed in his deed.
Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved dermed, så han ikke bliver en glemsom Tilhører, men en Gerningens Gører, han skal være salig i sin Gerning.
26 If any man among you seem to be religious, and bridles not his tongue, but deceives his own heart, this man’s religion is vain.
Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves.
27 Pure religion and undefiled before God and the Father is this, To visit the fatherless and widows in their affliction, and to keep himself unspotted from the world.
En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette, at besøge faderløse og Enker i deres Trængsel, at holde sig selv uplettet af Verden.