Psalms 9
1 For the Leader; upon Muthlabben. A Psalm of David. I will give thanks unto the LORD with my whole heart; I will tell of all Thy marvellous works.
Til Sangmesteren; til Muth-Labben; en Psalme af David. Jeg vil takke Herren af mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underfulde Gerninger.
2 I will be glad and exult in Thee; I will sing praise to Thy name, O Most High:
Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Højeste!
3 When mine enemies are turned back, they stumble and perish at Thy presence;
Naar mine Fjender vige tilbage, da skulle de støde an og omkomme for dig.
4 For Thou hast maintained my right and my cause; Thou sattest upon the throne as the righteous Judge.
Thi du har udført min Ret og min Sag; du har sat dig paa Tronen, du, som dømmer Retfærdighed.
5 Thou hast rebuked the nations, Thou hast destroyed the wicked, Thou hast blotted out their name for ever and ever.
Du truede Hedningerne, du tilintetgjorde den ugudelige, du, udslettede deres Navn evindelig og altid.
6 O thou enemy, the waste places are come to an end for ever; and the cities which thou didst uproot, their very memorial is perished.
Fjenderne ere ikke mere, de ere ødelagte evindelig; og du har nedbrudt Stæderne, deres Ihukommelse er forsvunden med dem.
7 But the LORD is enthroned for ever; He hath established His throne for judgment.
Men Herren skal blive evindelig; han har beredt sin Trone til Dom.
8 And He will judge the world in righteousness, He will minister judgment to the peoples with equity.
Og han skal dømme Verden med Retfærdighed; han skal afsige Dom over Folkene med Retvished.
9 The LORD also will be a high tower for the oppressed, a high tower in times of trouble;
Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!
10 And they that know Thy name will put their trust in Thee; for thou, LORD, hast not forsaken them that seek Thee.
Og de, som kendte dit Navn, skulle forlade sig paa dig; thi du har ikke forladt dem, som søge dig, Herre!
11 Sing praises to the LORD, who dwelleth in Zion; declare among the peoples His doings.
Lovsynger Herren, som bor paa Zion, kundgører iblandt Folkene hans Gerninger!
12 For He that avengeth blood hath remembered them; He hath not forgotten the cry of the humble.
Thi han, som hævner Blod, kommer dem i Hu, han har ikke glemt de elendiges Skrig.
13 Be gracious unto me, O LORD, behold mine affliction at the hands of them that hate me; Thou that liftest me up from the gates of death;
Herre, vær mig naadig, se, kvad jeg maa taale af dem, som hade mig, du som ophøjer mig fra Dødens Porte,
14 That I may tell of all Thy praise in the gates of the daughter of Zion, that I may rejoice in Thy salvation.
paa det jeg kan fortælle al din Lov i Zions Datters Porte, at jeg maa fryde mig i din Frelse.
15 The nations are sunk down in the pit that they made; in the net which they hid is their own foot taken.
Hedningerne ere sunkne i Graven, som de gjorde; deres Fod er greben i Garnet, som de skjulte.
16 The LORD hath made Himself known, He hath executed judgment, the wicked is snared in the work of his own hands. (Higgaion, Selah)
Herren er bleven kendt, han har gjort Ret; den ugudelige er besnæret i sine Hænders Gerning. (Higgajon, Sela)
Lad de ugudelige vende om til Dødsriget, ja, alle Hedninger, som glemme Gud. (Sheol h7585)
18 For the needy shall not alway be forgotten, nor the expectation of the poor perish for ever.
Thi en fattig skal ikke glemmes evindelig, de elendiges Forventning ikke altid skuffes.
19 Arise, O LORD, let not man prevail; let the nations be judged in Thy sight.
Herre! staa op, lad ikke et Menneske blive mægtigt; lad Hedningerne dømmes for dit Ansigt!
20 Set terror over them, O LORD; let the nations know they are but men. (Selah)
Lad Frygt, o Herre! komme paa dem; lad Hedningerne kende, at de ere Mennesker. (Sela)
