Psalms 88
1 A Song, a Psalm of the sons of Korah; for the Leader; upon Mahalath Leannoth. Maschil of Heman the Ezrahite. O LORD, God of my salvation, what time I cry in the night before Thee,
En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraiten Heman. HERRE min Gud, jeg raaber om Dagen, om Natten naar mit Skrig til dig;
2 Let my prayer come before Thee, incline Thine ear unto my cry.
lad min Bøn komme frem for dit Aasyn, til mit Klageraab laane du Øre!
Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær, (Sheol h7585)
4 I am counted with them that go down into the pit; I am become as a man that hath no help;
jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
5 Set apart among the dead, like the slain that lie in the grave, whom Thou rememberest no more; and they are cut off from Thy hand.
kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Haand er de revet.
6 Thou hast laid me in the nethermost pit, in dark places, in the deeps.
Du har lagt mig i den underste Grube, paa det mørke, det dybe Sted;
7 Thy wrath lieth hard upon me, and all Thy waves Thou pressest down. (Selah)
tungt hviler din Vrede paa mig, alle dine Brændinger lod du gaa over mig. (Sela)
8 Thou hast put mine acquaintance far from me; Thou hast made me an abomination unto them; I am shut up, and I cannot come forth.
Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gaa ud,
9 Mine eye languisheth by reason of affliction; I have called upon Thee, O LORD, every day, I have spread forth my hands unto Thee.
mit Øje er sløvt af Vaande. Hver Dag, HERRE, raaber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
10 Wilt Thou work wonders for the dead? Or shall the shades arise and give Thee thanks? (Selah)
Gør du Undere for de døde, staar Skyggerne op og takker dig? (Sela)
11 Shall Thy mercy be declared in the grave? or Thy faithfulness in destruction?
Tales der om din Naade i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
12 Shall Thy wonders be known in the dark? and Thy righteousness in the land of forgetfulness?
Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
13 But as for me, unto Thee, O LORD, do I cry, and in the morning doth my prayer come to meet Thee.
Men jeg, o HERRE, jeg raaber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
14 LORD, why castest Thou off my soul? Why hidest Thou Thy face from me?
Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Aasyn for mig?
15 I am afflicted and at the point of death from my youth up; I have borne Thy terrors, I am distracted.
Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
16 Thy fierce wrath is gone over me; Thy terrors have cut me off.
din Vredes Luer gaar over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
17 They came round about me like water all the day; they compassed me about together.
som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
18 Friend and companion hast Thou put far from me, and mine acquaintance into darkness.
Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.
