Psalms 80

1 For the Leader; upon Shoshannim. A testimony. A Psalm of Asaph. Give ear, O Shepherd of Israel, Thou that leadest Joseph like a flock; Thou that art enthroned upon the cherubim, shine forth.

Til Sangmesteren; til „Lillierne‟; et Vidnesbyrd; af Asaf, en Psalme.

2 Before Ephraim and Benjamin and Manasseh, stir up Thy might, and come to save us.

Du Israels Hyrde! vend dine Øren hid, du, der leder Josef som en Hjord, du, som sidder over Keruber, aabenbar dig herligt!

3 O God, restore us; and cause Thy face to shine, and we shall be saved.

Rejs din Magt for Efraim og Benjamin og Manasse og kom os til Frelse!

4 O LORD God of hosts, how long wilt Thou be angry against the prayer of Thy people?

Gud! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste!

5 Thou hast fed them with the bread of tears, and given them tears to drink in large measure.

Herre, Gud Zebaoth! hvor længe har du ladet Vreden ryge uagtet dit Folks Bøn?

6 Thou makest us a strife unto our neighbours; and our enemies mock as they please.

Du har bespist dem med Taarebrød og givet dem Taarer at drikke i fulde Maal.

7 O God of hosts, restore us; and cause Thy face to shine, and we shall be saved.

Du sætter os til en Trætte for vore Naboer, og vore Fjender spotte os.

8 Thou didst pluck up a vine out of Egypt; Thou didst drive out the nations, and didst plant it.

Gud Zebaoth! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.

9 Thou didst clear a place before it, and it took deep root, and filled the land.

Du førte en Vinstok fra Ægypten, du uddrev Hedningerne og plantede den.

10 The mountains were covered with the shadow of it, and the mighty cedars with the boughs thereof.

Du ryddede for den, og den lod sine Rødder rodfæstes og opfyldte Landet.

11 She sent out her branches unto the sea, and her shoots unto the River.

Bjerge bleve skjulte med dens Skygge, og dens Grene vare som Guds Cedre.

12 Why hast Thou broken down her fences, so that all they that pass by the way do pluck her?

Den udbreder sine Grene til Havet og sine unge Kviste til Floden.

13 The boar out of the wood doth ravage it, that which moveth in the field feedeth on it.

Hvorfor har du nedrevet Gærdet om den, saa at alle de, som gaa forbi ad Vejen, plukke i den?

14 O God of hosts, return, we beseech Thee; look from heaven, and behold, and be mindful of this vine,

Svinet fra Skoven roder om den, og vilde Dyr paa Marken afæde den.

15 And of the stock which Thy right hand hath planted, and the branch that Thou madest strong for Thyself.

Gud Zebaoth! vend dog om; sku ned af Himmelen og se til og besøg denne Vinstok

16 It is burned with fire, it is cut down; they perish at the rebuke of Thy countenance.

og den Pode, som din højre Haand plantede, og den Søn, som du gjorde stærk for dig.

17 Let Thy hand be upon the man of Thy right hand, upon the son of man whom Thou madest strong for Thyself.

Den er brændt med Ild, den er omhugget; de omkomme for dit Ansigts Trusel.

18 So shall we not turn back from Thee; quicken Thou us, and we will call upon Thy name.

Lad din Haand være over, din højre Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du gjorde stærk for dig.

19 O LORD God of hosts, restore us; cause Thy face to shine, and we shall be saved.

Saa ville vi ikke vige fra dig; lad du os leve, og vi ville paakalde dit Navn. Herre, Gud Zebaoth; hjælp os op igen, lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.