Psalms 66
1 For the Leader. A Song, a Psalm. Shout unto God, all the earth;
Til Sangmesteren; en Psalmesang. Raaber med Glæde for Gud al Jorden!
2 Sing praises unto the glory of His name; make His praise glorious.
Synger Psalmer til hans Navns Ære; giver ham Ære til hans Pris.
3 Say unto God: 'How tremendous is Thy work! Through the greatness of Thy power shall Thine enemies dwindle away before Thee.
Siger til Gud: Hvor forfærdelige ere dine Gerninger! for din store Magts Skyld skulle dine Fjender smigre for dig.
4 All the earth shall worship Thee, and shall sing praises unto Thee; they shall sing praises to Thy name.' (Selah)
Al Jorden skal tilbede dig og lovsynge dig; de skulle lovsynge dit Navn. (Sela)
5 Come, and see the works of God; He is terrible in His doing toward the children of men.
Gaar hen og ser Guds Værk; han er forfærdelig i Gerning imod Menneskens Børn.
6 He turned the sea into dry land; they went through the river on foot; there let us rejoice in Him!
Han omvendte Havet til det tørre, de gik til Fods over Floden; der glædede vi os i ham.
7 Who ruleth by His might for ever; His eyes keep watch upon the nations; let not the rebellious exalt themselves. (Selah)
Han hersker med sin Magt evindelig, hans Øjne vare paa Hedningerne; de genstridige ophøje sig ikke. (Sela)
8 Bless our God, ye peoples, and make the voice of His praise to be heard;
I Folkefærd! lover vor Gud og lader Røsten høres til hans Pris!
9 Who hath set our soul in life, and suffered not our foot to be moved,
Han holder vor Sjæl i Live og lader ikke vor Fod snuble.
10 For Thou, O God, hast tried us; Thou hast refined us, as silver is refined.
Thi du har prøvet os, o Gud! du har lutret os, ligesom Sølv bliver lutret.
11 Thou didst bring us into the hold; Thou didst lay constraint upon our loins.
Du har ført os i Garnet, du lagde et Tryk paa vore Lænder.
12 Thou hast caused men to ride over our heads; we went through fire and through water; but Thou didst bring us out unto abundance.
Du lod Mennesker fare over vort Hoved; vi ere komne i Ild og i Vand, men du udførte os til at vederkvæges.
13 I will come into Thy house with burnt-offerings, I will perform unto Thee my vows,
Jeg vil gaa ind i dit Hus med Brændofre, jeg vil betale dig mine Løfter,
14 Which my lips have uttered, and my mouth hath spoken, when I was in distress.
dem, som mine Læber oplode sig med, og min Mund talte, da jeg var i Angest.
15 I will offer unto Thee burnt-offerings of fatlings, with the sweet smoke of rams; I will offer bullocks with goats. (Selah)
Jeg vil ofre dig Brændoffer af fedt Kvæg og Duften af Vædre; jeg vil tillave Øksne og Bukke. (Sela)
16 Come, and hearken, all ye that fear God, and I will declare what He hath done for my soul.
Kommer hid, hører til, alle 1, som frygte Gud, saa vil jeg fortælle, hvad han har gjort ved min Sjæl.
17 I cried unto Him with my mouth, and He was extolled with my tongue.
Til ham raabte jeg med min Mund, og hans Pris kom paa min Tunge.
18 If I had regarded iniquity in my heart, the Lord would not hear;
Dersom jeg havde set Uret i mit Hjerte, da vilde Herren ikke have hørt mig.
19 But verily God hath heard; He hath attended to the voice of my prayer.
Dog har Gud hørt; han gav Agt paa min Bøns Røst.
20 Blessed be God, who hath not turned away my prayer, nor His mercy from me.
Lovet være Gud, som ikke forskød min Bøn eller vendte sin Miskundhed fra mig!
