Psalms 65
1 For the Leader. A Psalm. A Song of David. Praise waiteth for Thee, O God, in Zion; and unto Thee the vow is performed.
Til Sangmesteren; en Psalme af David; en Sang.
2 O Thou that hearest prayer, unto Thee doth all flesh come.
Gud! man lover dig i det stille i Zion, og dig skal betales Løfte.
3 The tale of iniquities is too heavy for me; as for our transgressions, Thou wilt pardon them.
Du, som hører Bønnen, hen til dig tyr alt Kød.
4 Happy is the man whom Thou choosest, and bringest near, that he may dwell in Thy courts; may we be satisfied with the goodness of Thy house, the holy place of Thy temple!
Misgerningerne ere blevne mig for svare; vore Overtrædelser, dem ville du sone!
5 With wondrous works dost Thou answer us in righteousness, O God of our salvation; Thou the confidence of all the ends of the earth, and of the far distant seas;
Salig er den, som du udvælger og lader komme nær, at han maa bo i dine Forgaarde; vi skulle mættes med dit Hus's Gode, i dit Tempels Helligdom.
6 Who by Thy strength settest fast the mountains, who art girded about with might;
Forfærdelige Ting skal du, vor Frelses Gud, svare os i Retfærdighed, du, som er en Fortrøstning for den hele vide Jord og Havet i det fjerne.
7 Who stillest the roaring of the seas, the roaring of their waves, and the tumult of the peoples;
Han gør Bjergene faste ved sin Kraft, han er omgjordet med Vælde;
8 So that they that dwell in the uttermost parts stand in awe of Thy signs; Thou makest the outgoings of the morning and evening to rejoice.
han stiller Havets Brusen, dets Bølgers Brusen derudi og Folkenes Bulder.
9 Thou hast remembered the earth, and watered her, greatly enriching her, with the river of God that is full of water; Thou preparest them corn, for so preparest Thou her.
Og de, som bo ved det yderste, frygte for dine Tegn; du fylder Morgenens og Aftenens Frembrud med Jubel.
10 Watering her ridges abundantly, settling down the furrows thereof, Thou makest her soft with showers; Thou blessest the growth thereof.
Du har besøgt Jorden og givet den Overflod, du gør den meget rig; Guds Bæk er fuld af Vand, du bereder dem Korn, thi dertil gør du Jorden skikket.
11 Thou crownest the year with Thy goodness; and Thy paths drop fatness.
Du vander dens Furer, du nedtrykker det pløjede; du gør den blød med Regn, du velsigner dens Grøde.
12 The pastures of the wilderness do drop; and the hills are girded with joy.
Du kroner Aaret med dit Gode, og dine Fodspor dryppe med Fedme.
13 The meadows are clothed with flocks; the valleys also are covered over with corn; they shout for joy, yea, they sing.
Græsgangene i Ørken dryppe, og Højene ere omgjordede med Fryd. Engene ere klædte med Faarehjorde, og Dalene ere skjulte med Korn; de juble, ja de synge.
