Psalms 62

1 For the Leader; for Jeduthun. A Psalm of David. Only for God doth my soul wait in stillness; from Him cometh my salvation.

(Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;

2 He only is my rock and my salvation, my high tower, I shall not be greatly moved.

ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.

3 How long will ye set upon a man, that ye may slay him, all of you, as a leaning wall, a tottering fence?

Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på en hældende Væg, en faldende Mur?

4 They only devise to thrust him down from his height, delighting in lies; they bless with their mouth, but they curse inwardly. (Selah)

Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)

5 Only for God wait thou in stillness, my soul; for from Him cometh my hope.

Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb;

6 He only is my rock and my salvation, my high tower, I shall not be moved.

ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.

7 Upon God resteth my salvation and my glory; the rock of my strength, and my refuge, is in God.

Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;

8 Trust in Him at all times, ye people; pour out your heart before Him; God is a refuge for us. (Selah)

stol på ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)

9 Men of low degree are vanity, and men of high degree are a lie; if they be laid in the balances, they are together lighter than vanity.

Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, på Vægtskålen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.

10 Trust not in oppression, and put not vain hope in robbery; if riches increase, set not your heart thereon.

Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpå!

11 God hath spoken once, twice have I heard this: that strength belongeth unto God;

Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds,

12 Also unto Thee, O Lord, belongeth mercy; for Thou renderest to every man according to his work.

Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.