Psalms 39
1 For the Leader, for Jeduthun. A Psalm of David. I said: 'I will take heed to my ways, that I sin not with my tongue; I will keep a curb upon my mouth, while the wicked is before me.'
Til Sangmesteren. Til Jedutun. En Salme af David.
2 I was dumb with silence; I held my peace, had no comfort; and my pain was held in check.
Jeg sagde: »Mine Veje vil jeg vogte paa, saa jeg ikke synder med Tungen; min Mund vil jeg holde i Tømme, saa længe den gudløse er mig nær!«
3 My heart waxed hot within me; while I was musing, the fire kindled; then spoke I with my tongue:
Jeg var stum og tavs, jeg tav for at undgaa tomme Ord, men min Smerte naged,
4 'LORD, make me to know mine end, and the measure of my days, what it is; let me know how short-lived I am.
mit Hjerte brændte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunded; da talte jeg med min Tunge.
5 Behold, Thou hast made my days as hand-breadths; and mine age is as nothing before Thee; surely every man at his best estate is altogether vanity. (Selah)
Lær mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Maal af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!
6 Surely man walketh as a mere semblance; surely for vanity they are in turmoil; he heapeth up riches, and knoweth not who shall gather them.
Se, i Haandsbredder maalte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Aandepust staar hvert Menneske der. (Sela)
7 And now, Lord, what wait I for? My hope, it is in Thee.
Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der faar det.
8 Deliver me from all my transgressions; make me not the reproach of the base.
Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit Haab staar ene til dig.
9 I am dumb, I open not my mouth; because Thou hast done it.
Fri mig for al min Synd, gør mig ikke til Spot for Daarer!
10 Remove Thy stroke from off me; I am consumed by the blow of Thy hand.
Jeg tier og aabner ikke min Mund, du voldte det jo.
11 With rebukes dost Thou chasten man for iniquity, and like a moth Thou makest his beauty to consume away; surely every man is vanity. (Selah)
Borttag din Plage fra mig, under din vældige Haand gaar jeg til.
12 Hear my prayer, O LORD, and give ear unto my cry; keep not silence at my tears; for I am a stranger with Thee, a sojourner, as all my fathers were.
Naar du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Aandepust er hvert Menneske. (Sela)
13 Look away from me, that I may take comfort, before I go hence, and be no more.'
Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Taarer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre. Se bort fra mig, saa jeg kvæges, før jeg gaar bort og ej mer er til!
