< Psalms 3 >

1 A Psalm of David, when he fled from Absalom his son. LORD, how many are mine adversaries become! Many are they that rise up against me.
(En Salme af David, da han flygtede for sin søn Absalom.) HERRE, hvor er mine Fjender mange! Mange er de, som rejser sig mod mig,
2 Many there are that say of my soul: 'There is no salvation for him in God.' (Selah)
mange, som siger om min Sjæl: "Der er ingen Frelse for ham hos Gud!" (Sela)
3 But thou, O LORD, art a shield about me; my glory, and the lifter up of my head.
Men, HERRE, du er et Skjold for mig, min Ære og den, der løfter mit Hoved.
4 With my voice I call unto the LORD, and He answereth me out of His holy mountain. (Selah)
Jeg råber højlydt til HERREN, han svarer mig fra sit hellige Bjerg. (Sela)
5 I lay me down, and I sleep; I awake, for the LORD sustaineth me.
Jeg lagde mig og sov ind, jeg vågned, thi HERREN holder mig oppe.
6 I am not afraid of ten thousands of people, that have set themselves against me round about.
Jeg frygter ikke Titusinder af Folk, som trindt om lejrer sig mod mig.
7 Arise, O LORD; save me, O my God; for Thou hast smitten all mine enemies upon the cheek, Thou hast broken the teeth of the wicked.
Rejs dig, HERRE, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog du på Kind, du brød de gudløses Tænder!
8 Salvation belongeth unto the LORD; Thy blessing be upon Thy people. (Selah)
Hos HERREN er Frelsen; din Velsignelse over dit Folk! (Sela)

< Psalms 3 >