< Psalms 3 >
1 A Psalm of David, when he fled from Absalom his son. LORD, how many are mine adversaries become! Many are they that rise up against me.
En Psalme af David; der han flyede for Absaloms, sin Søns, Ansigt.
2 Many there are that say of my soul: 'There is no salvation for him in God.' (Selah)
Herre! hvor ere mine Fjender mange! Mange staa op imod mig.
3 But thou, O LORD, art a shield about me; my glory, and the lifter up of my head.
Mange sige til min Sjæl: Han har ingen Frelse hos Gud. (Sela)
4 With my voice I call unto the LORD, and He answereth me out of His holy mountain. (Selah)
Men du, Herre! er et Skjold for mig, min Ære, og den, der opløfter mit Hoved.
5 I lay me down, and I sleep; I awake, for the LORD sustaineth me.
Jeg raaber til Herren med min Røst, og han bønhører mig fra sit hellige Bjerg. (Sela)
6 I am not afraid of ten thousands of people, that have set themselves against me round about.
Jeg lagde mig og sov; jeg opvaagnede, thi Herren opholder mig.
7 Arise, O LORD; save me, O my God; for Thou hast smitten all mine enemies upon the cheek, Thou hast broken the teeth of the wicked.
Jeg vil ikke frygte for ti Tusinde af Folk, som have lagt sig trindt omkring imod mig.
8 Salvation belongeth unto the LORD; Thy blessing be upon Thy people. (Selah)
Staa op, Herre! frels mig, min Gud! thi du har slaget alle mine Fjender paa Kinden; du har sønderbrudt de ugudeliges Tænder. Hos Herren er Frelsen; din Velsignelse være over dit Folk! (Sela)