Psalms 146

1 Hallelujah. Praise the LORD, O my soul.

Halleluja! Pris HERREN, min Sjæl!

2 I will praise the LORD while I live; I will sing praises unto my God while I have my being.

Jeg vil prise HERREN hele mit Liv, lovsynge min Gud, så længe jeg lever.

3 Put not your trust in princes, nor in the son of man, in whom there is no help.

Sæt ikke eders Lid til Fyrster, til et Menneskebarn, der ikke kan hjælpe!

4 His breath goeth forth, he returneth to his dust; in that very day his thoughts perish.

Hans Ånd går bort, han bliver til Jord igen, hans Råd er bristet samme Dag.

5 Happy is he whose help is the God of Jacob, whose hope is in the LORD his God,

Salig den, hvis Hjælp er Jakobs Gud, hvis Håb står til HERREN hans Gud,

6 Who made heaven and earth, the sea, and all that in them is; who keepeth truth for ever;

som skabte Himmel og Jord, Havet og alf, hvad de rummer, som evigt bevarer sin Trofasthed

7 Who executeth justice for the oppressed; who giveth bread to the hungry. The LORD looseth the prisoners;

og skaffer de undertrykte Ret, som giver de sultne Brød! HERREN løser de fangne,

8 The LORD openeth the eyes of the blind; the LORD raiseth up them that are bowed down; the LORD loveth the righteous;

HERREN åbner de blindes Øjne, HERREN rejser de bøjede, HERREN elsker de retfærdige,

9 The LORD preserveth the strangers; He upholdeth the fatherless and the widow; but the way of the wicked He maketh crooked.

HERREN vogter de fremmede, opholder faderløse og Enker, men gudløses Vej gør han kroget.

10 The LORD will reign for ever, Thy God, O Zion, unto all generations. Hallelujah.

HERREN er Konge for evigt, din Gud, o Zion, fra Slægt til Slægt. Halleluja!