< Psalms 106 >

1 Hallelujah. O give thanks unto the LORD; for He is good; for His mercy endureth for ever.
Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
2 Who can express the mighty acts of the LORD, or make all His praise to be heard?
Hvo kan udsige Herrens vældige Gerninger, forkynde al hans Pris?
3 Happy are they that keep justice, that do righteousness at all times.
Salige ere de, som holde over Ret, og den, som øver Retfærdighed alle Tider.
4 Remember me, O LORD, when Thou favourest Thy people; O think of me at Thy salvation;
Herre! kom mig i Hu med din Kærlighed til dit Folk, besøg mig med din Frelse,
5 That I may behold the prosperity of Thy chosen, that I may rejoice in the gladness of Thy nation, that I may glory with Thine inheritance.
at jeg maa skue dine udvalgtes Lykke, glæde mig ved dit Folks Glæde, prise mig lykkelig i Samfund med din Arv.
6 We have sinned with our fathers, we have done iniquitously, we have dealt wickedly.
Vi have syndet med vore Fædre, vi have handlet ilde og gjort Ugudelighed.
7 Our fathers in Egypt gave no heed unto Thy wonders; they remembered not the multitude of Thy mercies; but were rebellious at the sea, even at the Red Sea.
Vore Fædre i Ægypten vilde ikke forstaa dine underfulde Gerninger, de kom ikke din store Miskundhed i Hu, men vare genstridige ved Havet, ved det røde Hav.
8 Nevertheless He saved them for His name's sake, that He might make His mighty power to be known.
Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgøre sin Magt.
9 And He rebuked the Red Sea, and it was dried up; and He led them through the depths, as through a wilderness.
Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og han lod dem gaa igennem Dybet som igennem Ørken.
10 And He saved them from the hand of him that hated them, and redeemed them from the hand of the enemy.
Og han frelste dem af Avindsmandens Haand og genløste dem af Fjendens Haand.
11 And the waters covered their adversaries; there was not one of them left.
Og Vandene skjulte deres Modstandere, der blev ikke een tilovers af dem.
12 Then believed they His words; they sang His praise.
Da troede de paa hans Ord, de sang hans Pris.
13 They soon forgot His works; they waited not for His counsel;
Dog glemte de hans Gerninger snart, de biede ikke paa hans Raad.
14 But lusted exceedingly in the wilderness, and tried God in the desert.
Men de fik stor Begærlighed i Ørken og fristede Gud i det øde Land.
15 And He gave them their request; but sent leanness into their soul.
Da gav han dem det, de begærede, men lod deres Liv tæres hen.
16 They were jealous also of Moses in the camp, and of Aaron the holy one of the LORD.
Og de bare Avind imod Mose i Lejren, imod Aron, Herrens hellige.
17 The earth opened and swallowed up Dathan, and covered the company of Abiram.
Jorden oplod sig og opslugte Dathan, og den skjulte Abirams Hob.
18 And a fire was kindled in their company; the flame burned up the wicked.
Og Ild flammede op iblandt deres Hob, en Lue fortærede de ugudelige.
19 They made a calf in Horeb, and worshipped a molten image.
De dannede en Kalv ved Horeb og tilbade et støbt Billede.
20 Thus they exchanged their glory for the likeness of an ox that eateth grass.
Og de ombyttede deres Herlighed med Billedet af en Okse, som æder Urter.
21 They forgot God their saviour, who had done great things in Egypt;
De glemte Gud, deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten,
22 Wondrous works in the land of Ham, terrible things by the Red Sea.
underfulde Gerninger i Kams Land, forfærdelige Ting ved det røde Hav.
23 Therefore He said that He would destroy them, had not Moses His chosen stood before Him in the breach, to turn back His wrath, lest He should destroy them.
Og han sagde, at han vilde ødelægge dem; dersom Mose, hans udvalgte, ikke havde stillet sig i Gabet for hans Ansigt, at afvende hans Vrede fra at ødelægge dem —!
24 Moreover, they scorned the desirable land, they believed not His word;
De foragtede ogsaa det yndige Land, de troede ikke hans Ord.
25 And they murmured in their tents, they hearkened not unto the voice of the LORD.
Men de knurrede i deres Telte, de hørte ikke paa Herrens Røst.
26 Therefore He swore concerning them, that He would overthrow them in the wilderness;
Og han svor dem med oprakt Haand, at han vilde lade dem falde i Ørken,
27 And that He would cast out their seed among the nations, and scatter them in the lands.
og at han vilde lade deres Afkom falde iblandt Hedningerne og bortstrø dem i Landene.
28 They joined themselves also unto Baal of Peor, and ate the sacrifices of the dead.
Og de bandt sig til Baal-Peor og aade af Ofrene til de døde Afguder.
29 Thus they provoked Him with their doings, and the plague broke in upon them.
Og de opirrede ham med deres Idrætter, saa at en Plage brød løs paa dem,
30 Then stood up Phinehas, and wrought judgment, and so the plague was stayed.
Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen hørte op.
31 And that was counted unto him for righteousness, unto all generations for ever.
Og det blev regnet ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt evindelig.
32 They angered Him also at the waters of Meribah, and it went ill with Moses because of them;
De fortørnede ham ogsaa ved Meribas Vand, og det gik Mose ilde for deres Skyld.
33 For they embittered his spirit, and he spoke rashly with his lips.
Thi de vare genstridige imod hans Aand, og han talte ubetænksomt med sine Læber.
34 They did not destroy the peoples, as the LORD commanded them;
De ødelagde ikke Folkene, om hvilke Herren havde sagt det til dem.
35 But mingled themselves with the nations, and learned their works;
Men de blandede sig med Hedningerne og lærte deres Gerninger.
36 And they served their idols, which became a snare unto them;
Og de tjente deres Afguder, og disse bleve dem til en Snare.
37 Yea, they sacrificed their sons and their daughters unto demons,
Og de ofrede deres Sønner og deres Døtre til Magterne.
38 And shed innocent blood, even the blood of their sons and of their daughters, whom they sacrificed unto the idols of Canaan; and the land was polluted with blood.
Og de udøste uskyldigt Blod, deres Sønners og deres Døtres Blod, som de ofrede til Kanaans Afguder, og Landet vanhelligedes af Blodet.
39 Thus were they defiled with their works, and went astray in their doings.
Og de besmittede sig ved deres Gerninger, og de bolede ved deres Idrætter.
40 Therefore was the wrath of the LORD kindled against His people, and He abhorred His inheritance.
Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv.
41 And He gave them into the hand of the nations; and they that hated them ruled over them.
Og han gav dem i Hedningernes Haand, og deres Avindsmænd herskede over dem.
42 Their enemies also oppressed them, and they were subdued under their hand.
Og deres Fjender trængte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.
43 Many times did He deliver them; but they were rebellious in their counsel, and sank low through their iniquity.
Han friede dem mange Gange; men de satte sig op imod ham i deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgerningers Skyld.
44 Nevertheless He looked upon their distress, when He heard their cry;
Dog saa han til dem, da de vare i Angest, idet han hørte deres Raab.
45 And He remembered for them His covenant, and repented according to the multitude of His mercies.
Og han kom sin Pagt i Hu, dem til Bedste, og det angrede ham efter hans store Miskundhed.
46 He made them also to be pitied of all those that carried them captive.
Og han lod dem finde Barmhjertighed hos alle dem, som havde bortført dem.
47 Save us, O LORD our God, and gather us from among the nations, that we may give thanks unto Thy holy name, that we may triumph in Thy praise.
Frels os, Herre, vor Gud! og saml os fra Hedningerne, at vi kunne takke dit hellige Navn, rose os af din Pris!
48 Blessed be the LORD, the God of Israel, from everlasting even to everlasting, and let all the people say: 'Amen.' Hallelujah.
Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed; og alt Folket siger: Amen. Halleluja!

< Psalms 106 >