< Psalms 104 >

1 Bless the LORD, O my soul. O LORD my God, Thou art very great; Thou art clothed with glory and majesty.
Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed,
2 Who coverest Thyself with light as with a garment, who stretchest out the heavens like a curtain;
hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt;
3 Who layest the beams of Thine upper chambers in the waters, who makest the clouds Thy chariot, who walkest upon the wings of the wind;
du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer frem på Vindens Vinger;
4 Who makest winds Thy messengers, the flaming fire Thy ministers.
Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!
5 Who didst establish the earth upon its foundations, that it should not be moved for ever and ever;
Du fæsted Jorden på dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den;
6 Thou didst cover it with the deep as with a vesture; the waters stood above the mountains.
Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge.
7 At Thy rebuke they fled, at the voice of Thy thunder they hasted away —
For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst,
8 The mountains rose, the valleys sank down — unto the place which Thou hadst founded for them;
for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;
9 Thou didst set a bound which they should not pass over, that they might not return to cover the earth.
du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle Jorden.
10 Who sendest forth springs into the valleys; they run between the mountains;
Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;
11 They give drink to every beast of the field, the wild asses quench their thirst.
de læsker al Markens Vildt, Vildæsler slukker deres Tørst;
12 Beside them dwell the fowl of the heaven, from among the branches they sing.
over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder.
13 Who waterest the mountains from Thine upper chambers; the earth is full of the fruit of Thy works.
Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;
14 Who causeth the grass to spring up for the cattle, and herb for the service of man; to bring forth bread out of the earth,
du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, så du frembringer Brød af Jorden
15 And wine that maketh glad the heart of man, making the face brighter than oil, and bread that stayeth man's heart.
og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse af Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte.
16 The trees of the LORD have their fill, the cedars of Lebanon, which He hath planted;
HERRENs Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet,
17 Wherein the birds make their nests; as for the stork, the fir-trees are her house.
hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.
18 The high mountains are for the wild goats; the rocks are a refuge for the conies.
Højfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grævlingens Tilflugt.
19 Who appointedst the moon for seasons; the sun knoweth his going down.
Du skabte Månen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs Tid;
20 Thou makest darkness, and it is night, wherein all the beasts of the forest do creep forth.
du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;
21 The young lions roar after their prey, and seek their food from God.
de unge Løver brøler efter Rov, de kræver deres Føde af Gud.
22 The sun ariseth, they slink away, and couch in their dens.
De sniger sig bort, når Sol står op, og lægger sig i deres Huler;
23 Man goeth forth unto his work and to his labour until the evening.
Mennesket går til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder på.
24 How manifold are Thy works, O LORD! In wisdom hast Thou made them all; the earth is full of Thy creatures.
Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!
25 Yonder sea, great and wide, therein are creeping things innumerable, living creatures, both small and great.
Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, både små og store;
26 There go the ships; there is leviathan, whom Thou hast formed to sport therein.
Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.
27 All of them wait for Thee, that Thou mayest give them their food in due season.
De bier alle på dig, at du skal give dem Føde i Tide;
28 Thou givest it unto them, they gather it; Thou openest Thy hand, they are satisfied with good.
du giver dem den, og de sanker, du åbner din Hånd, og de mættes med godt.
29 Thou hidest Thy face, they vanish; Thou withdrawest their breath, they perish, and return to their dust.
Du skjuler dit Åsyn, og de forfærdes; du tager deres Ånd, og de dør og vender tilbage til Støvet;
30 Thou sendest forth Thy spirit, they are created; and Thou renewest the face of the earth.
du sender din Ånd, og de skabes, Jordens Åsyn fornyer du.
31 May the glory of the LORD endure for ever; let the LORD rejoice in His works!
HERRENs Herlighed vare evindelig, HERREN glæde sig ved sine Værker!
32 Who looketh on the earth, and it trembleth; He toucheth the mountains, and they smoke.
Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene ryger
33 I will sing unto the LORD as long as I live; I will sing praise to my God while I have any being.
Jeg vil synge for HERREN, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.
34 Let my musing be sweet unto Him; as for me, I will rejoice in the LORD.
Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HERREN.
35 Let sinners cease out of the earth, and let the wicked be no more. Bless the LORD, O my soul. Hallelujah.
Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja!

< Psalms 104 >