< Psalms 102 >

1 A Prayer of the afflicted, when he fainteth, and poureth out his complaint before the LORD. O LORD, hear my prayer, and let my cry come unto Thee.
(Bøn af en elendig, når hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.) HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,
2 Hide not Thy face from me in the day of my distress; incline Thine ear unto me; in the day when I call answer me speedily.
skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!
3 For my days are consumed like smoke, and my bones are burned as a hearth.
Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
4 My heart is smitten like grass, and withered; for I forget to eat my bread.
mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.
5 By reason of the voice of my sighing my bones cleave to my flesh.
Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;
6 I am like a pelican of the wilderness; I am become as an owl of the waste places.
jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;
7 I watch, and am become like a sparrow that is alone upon the housetop.
om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;
8 Mine enemies taunt me all the day; they that are mad against me do curse by me.
mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.
9 For I have eaten ashes like bread, and mingled my drink with weeping,
Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer
10 Because of Thine indignation and Thy wrath; for Thou hast taken me up, and cast me away.
over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;
11 My days are like a lengthening shadow; and I am withered like grass.
mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
12 But Thou, O LORD, sittest enthroned for ever; and Thy name is unto all generations.
Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;
13 Thou wilt arise, and have compassion upon Zion; for it is time to be gracious unto her, for the appointed time is come.
du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;
14 For Thy servants take pleasure in her stones, and love her dust.
thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
15 So the nations will fear the name of the LORD, and all the kings of the earth Thy glory;
Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;
16 When the LORD hath built up Zion, when He hath appeared in His glory;
thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
17 When He hath regarded the prayer of the destitute, and hath not despised their prayer.
han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.
18 This shall be written for the generation to come; and a people which shall be created shall praise the LORD.
For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;
19 For He hath looked down from the height of His sanctuary; from heaven did the LORD behold the earth;
thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord
20 To hear the groaning of the prisoner; to loose those that are appointed to death;
for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,
21 That men may tell of the name of the LORD in Zion, and His praise in Jerusalem;
at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,
22 When the peoples are gathered together, and the kingdoms, to serve the LORD.
når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
23 He weakened my strength in the way; He shortened my days.
Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.
24 I say: 'O my God, take me not away in the midst of my days, Thou whose years endure throughout all generations.
Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.
25 Of old Thou didst lay the foundation of the earth; and the heavens are the work of Thy hands.
Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;
26 They shall perish, but Thou shalt endure; yea, all of them shall wax old like a garment; as a vesture shalt Thou change them, and they shall pass away;
de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;
27 But Thou art the selfsame, and Thy years shall have no end.
som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!
28 The children of Thy servants shall dwell securely, and their seed shall be established before Thee.'
Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.

< Psalms 102 >