Job 8
1 Then answered Bildad the Shuhite, and said:
Da svarede Bildad, Sukiten, og sagde:
2 How long wilt thou speak these things, seeing that the words of thy mouth are as a mighty wind?
Hvor længe vil du tale disse Ting, og hvor længe skal din Munds Taler være et mægtigt Vejr?
3 Doth God pervert judgment? Or doth the Almighty pervert justice?
Mon Gud skulde forvende Retten, og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
4 If thy children sinned against Him, He delivered them into the hand of their transgression.
Dersom dine Sønner have syndet imod ham, da har han givet dem hen i deres Overtrædelsers Vold.
5 If thou wouldest seek earnestly unto God, and make thy supplication to the Almighty;
Men vil du søge hen til Gud og bede den Almægtige om Naade,
6 If thou wert pure and upright; surely now He would awake for thee, and make the habitation of thy righteousness prosperous.
og er du ren og oprigtig, da skal han vaage over dig og gøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.
7 And though thy beginning was small, yet thy end should greatly increase.
Og var dit første lidet, saa skal dit sidste blive saare stort.
8 For inquire, I pray thee, of the former generation, and apply thyself to that which their fathers have searched out —
Thi, kære, spørg den henfarne Slægt og agt paa det, som deres Fædre have udgrundet;
9 For we are but of yesterday, and know nothing, because our days upon earth are a shadow —
— thi vi ere fra i Gaar og vide intet; thi en Skygge ere vore Dage paa Jorden; —
10 Shall not they teach thee, and tell thee, and utter words out of their heart?
skulle de ikke belære dig, ja sige dig det, og fremføre Ord ud af deres Hjerte?
11 Can the rush shoot up without mire? Can the reed-grass grow without water?
Kan et Siv opvokse uden af Sump? kan Enggræs gro op uden Vand?
12 Whilst it is yet in its greenness, and not cut down, it withereth before any other herb.
Endnu staar det i sin Grøde, det rykkes ikke op; men før alt andet Græs borttørres det.
13 So are the paths of all that forget God; and the hope of the godless man shall perish;
Saa ere alle deres Veje, som glemme Gud; og den vanhelliges Haab slaar fejl.
14 Whose confidence is gossamer, and whose trust is a spider's web.
Thi hans Haab skal briste, og hans Tillid er som en Spindelvæv.
15 He shall lean upon his house, but it shall not stand; he shall hold fast thereby, but it shall not endure.
Han forlader sig fast paa sit Hus, men det skal ikke blive staaende; han holder sig til det, men det skal ikke staa fast.
16 He is green before the sun, and his shoots go forth over his garden.
Han skyder frodigt op for Solen; og hans unge Skud brede sig ud over hans Have.
17 His roots are wrapped about the heap, he beholdeth the place of stones.
Hans Rødder gro i hverandre om Stendyngen; han skuer op imod Stenhuset.
18 If he be destroyed from his place, then it shall deny him: 'I have not seen thee.'
Men oprykkes han fra sit Sted, da skal dette fornægte ham og sige: Jeg har ikke set dig.
19 Behold, this is the joy of his way, and out of the earth shall others spring.
Se, det er Glæden af hans Vej, og en anden vokser frem af Støvet.
20 Behold, God will not cast away an innocent man, neither will He uphold the evil-doers;
Se, Gud forkaster ikke den retsindige og holder ikke fast ved de ondes Haand.
21 Till He fill thy mouth with laughter, and thy lips with shouting.
Endnu skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Frydeskrig.
22 They that hate thee shall be clothed with shame; and the tent of the wicked shall be no more.
De, som hade dig, skulle klædes med Skam, og de ugudeliges Telt skal ikke mere findes.
