Job 38
1 Then the LORD answered Job out of the whirlwind, and said:
Så svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
2 Who is this that darkeneth counsel by words without knowledge?
"Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Mening?
3 Gird up now thy loins like a man; for I will demand of thee, and declare thou unto Me.
Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
4 Where wast thou when I laid the foundations of the earth? Declare, if thou hast the understanding.
Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!
5 Who determined the measures thereof, if thou knowest? Or who stretched the line upon it?
Hvem bestemte dens Mål - du kender det jo - hvem spændte Målesnor ud derover?
6 Whereupon were the foundations thereof fastened? Or who laid the corner-stone thereof,
Hvorpå blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten,
7 When the morning stars sang together, and all the sons of God shouted for joy?
mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner råbte af Glæde?
8 Or who shut up the sea with doors, when it broke forth, and issued out of the womb;
Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,
9 When I made the cloud the garment thereof, and thick darkness a swaddlingband for it,
dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Tågemulm til Svøb,
10 And prescribed for it My decree, and set bars and doors,
dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslå og Døre
11 And said: 'Thus far shalt thou come, but no further; and here shall thy proud waves be stayed'?
og sagde: "Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!"
12 Hast thou commanded the morning since thy days began, and caused the dayspring to know its place;
Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted,
13 That it might take hold of the ends of the earth, and the wicked be shaken out of it?
så den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,
14 It is changed as clay under the seal; and they stand as a garment.
så den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?
15 But from the wicked their light is withholden, and the high arm is broken.
De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust.
16 Hast thou entered into the springs of the sea? Or hast thou walked in the recesses of the deep?
Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret på Dybets Bund?
17 Have the gates of death been revealed unto thee? Or hast thou seen the gates of the shadow of death?
Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?
18 Hast thou surveyed unto the breadths of the earth? Declare, if thou knowest it all.
Så du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!
19 Where is the way to the dwelling of light, and as for darkness, where is the place thereof;
Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,
20 That thou shouldest take it to the bound thereof, and that thou shouldest know the paths to the house thereof?
så du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen på Vej til dets Bolig?
21 Thou knowest it, for thou wast then born, and the number of thy days is great!
Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort!
22 Hast thou entered the treasuries of the snow, or hast thou seen the treasuries of the hail,
Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,
23 Which I have reserved against the time of trouble, against the day of battle and war?
den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?
24 By what way is the light parted, or the east wind scattered upon the earth?
Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?
25 Who hath cleft a channel for the waterflood, or a way for the lightning of the thunder;
Hvem åbnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej
26 To cause it to rain on a land where no man is, on the wilderness, wherein there is no man;
for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor,
27 To satisfy the desolate and waste ground, and to cause the bud of the tender herb to spring forth?
for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?
28 Hath the rain a father? Or who hath begotten the drops of dew?
Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Dråber?
29 Out of whose womb came the ice? And the hoar-frost of heaven, who hath gendered it?
Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?
30 The waters are congealed like stone, and the face of the deep is frozen.
Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen.
31 Canst thou bind the chains of the Pleiades, or loose the bands of Orion?
Knytter du Syvstjernens Bånd, kan du løse Orions Lænker?
32 Canst thou lead forth the Mazzaroth in their season? Or canst thou guide the Bear with her sons?
Lader du Aftenstjemen gå op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?
33 Knowest thou the ordinances of the heavens? Canst thou establish the dominion thereof in the earth?
Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?
34 Canst thou lift up thy voice to the clouds, that abundance of waters may cover thee?
Kan du løfte Røsten til Sky, så Vandskyl adlyder dig?
35 Canst thou send forth lightnings, that they may go, and say unto thee: 'Here we are'?
Sender du Lynene ud, så de går, og svarer de dig: "Her er vi!"
36 Who hath put wisdom in the inward parts? Or who hath given understanding to the mind?
Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt?
37 Who can number the clouds by wisdom? Or who can pour out the bottles of heaven,
Hvem er så viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,
38 When the dust runneth into a mass, and the clods cleave fast together?
når Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?
39 Wilt thou hunt the prey for the lioness? Or satisfy the appetite of the young lions,
Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers hunger,
40 When they couch in their dens, and abide in the covert to lie in wait?
når de dukker sig i deres Huler; ligger på Lur i Krat?
41 Who provideth for the raven his prey, when his young ones cry unto God, and wander for lack of food?
Hvem skaffer Ravnen Æde, når Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde?
