< Job 33 >

1 Howbeit, Job, I pray thee, hear my speech, and hearken to all my words.
Og Job, hør dog nu min Tale, og vend dine Øren til alle mine Ord!
2 Behold now, I have opened my mouth, my tongue hath spoken in my mouth.
Se nu, jeg har opladt min Mund, min Tunge taler allerede ved min Gane.
3 My words shall utter the uprightness of my heart; and that which my lips know they shall speak sincerely.
Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læber skulle udtale rent det, som jeg ved.
4 The spirit of God hath made me, and the breath of the Almighty given me life.
Guds Aand har skabt mig, og den Almægtiges Aande gør mig levende.
5 If thou canst, answer thou me, set thy words in order before me, stand forth.
Dersom du kan, saa giv mig Svar; rust dig for mit Ansigt og fremstil dig!
6 Behold, I am toward God even as thou art; I also am formed out of the clay.
Se, jeg er ligesom du over for Gud, ogsaa jeg er dannet af Ler.
7 Behold, my terror shall not make thee afraid, neither shall my pressure be heavy upon thee.
Se, Rædsel for mig skal ikke forfærde dig, og intet Tryk fra mig skal være svart over dig.
8 Surely thou hast spoken in my hearing, and I have heard the voice of thy words;
Men du sagde for mine Øren, og jeg hørte Talen, som lød:
9 'I am clean, without transgression, I am innocent, neither is there iniquity in me;
Jeg er ren, uden Overtrædelse, jeg er skyldfri, og der er ingen Misgerning hos mig.
10 Behold, He findeth occasions against me, He counteth me for His enemy;
Se, han har fundet paa Fjendtligheder imod mig, han agter mig for sin Modstander;
11 He putteth my feet in the stocks, He marketh all my paths.'
han har lagt mine Fødder i Stok, han tager Vare paa alle mine Stier.
12 Behold, I answer thee: In this thou art not right, that God is too great for man;
Se, heri har du ikke Ret! jeg vil svare dig; thi Gud er for høj for et Menneske.
13 Why hast thou striven against Him? seeing that He will not answer any of his words.
Hvorfor har du trættet med ham, fordi han ikke gør dig Regnskab for nogen af sine Gerninger?
14 For God speaketh in one way, yea in two, though man perceiveth it not.
Men Gud taler een Gang og anden Gang; man agter ikke derpaa.
15 In a dream, in a vision of the night, when deep sleep falleth upon men, in slumberings upon the bed;
I Drøm, i Syn om Natten, naar den dybe Søvn falder paa Folk, naar de slumre paa Sengen,
16 Then He openeth the ears of men, and by their chastisement sealeth the decree,
da aabner han Menneskenes Øren, og besegler Formaningen til dem
17 That men may put away their purpose, and that He may hide pride from man;
for at bortdrage Mennesket fra hans Idrætter og for at fjerne Hovmodet fra Manden,
18 That He may keep back his soul from the pit, and his life from perishing by the sword.
for at spare hans Sjæl fra Graven og hans Liv fra at omkomme ved Sværd.
19 He is chastened also with pain upon his bed, and all his bones grow stiff;
Han straffes ogsaa med Pine paa sit Leje og med vedholdende Uro i hans Ben,
20 So that his life maketh him to abhor bread, and his soul dainty food.
saa at hans Liv væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad;
21 His flesh is consumed away, that it cannot be seen; and his bones corrode to unsightliness.
hans Kød fortæres, saa man ikke kan se det, og hans Ben hensmuldre og ses ikke;
22 Yea, his soul draweth near unto the pit, and his life to the destroyers.
og hans Sjæl kommer nær til Graven og hans Liv nær til de dræbende Magter.
23 If there be for him an angel, an intercessor, one among a thousand, to vouch for a man's uprightness;
Dersom der da er en Engel, en Talsmand, hos ham, en af de tusinde, til at kundgøre Mennesket hans rette Vej:
24 Then He is gracious unto him, and saith: 'Deliver him from going down to the pit, I have found a ransom.'
Saa skal Gud forbarme sig over ham og sige: Befri ham, at han ikke farer ned i Graven; jeg har faaet Løsepenge;
25 His flesh is tenderer than a child's; he returneth to the days of his youth;
da skal hans Kød blive kraftigt mere end i den unge Alder; sin Ungdoms Dage skal han faa igen.
26 He prayeth unto God, and He is favourable unto him; so that he seeth His face with joy; and He restoreth unto man his righteousness.
Han skal bede til Gud, og denne skal være ham naadig, og han skal se hans Ansigt med Frydeskrig, og han skal gengive Mennesket hans Retfærdighed.
27 He cometh before men, and saith: 'I have sinned, and perverted that which was right, and it profited me not.'
Han skal synge for Mennesker og sige: Jeg har syndet og forvendt Retten; men det er ikke blevet mig gengældt.
28 So He redeemeth his soul from going into the pit, and his life beholdeth the light.
Han har befriet min Sjæl, at den ikke farer ned i Graven, og mit Liv skal se paa Lyset.
29 Lo, all these things doth God work, twice, yea thrice, with a man,
Se, alle disse Ting gør Gud to, tre Gange ved en Mand
30 To bring back his soul from the pit, that he may be enlightened with the light of the living.
for at føre hans Sjæl tilbage fra Graven, at den maa beskinnes af de levendes Lys.
31 Mark well, O Job, hearken unto me; hold thy peace, and I will speak.
Mærk det, Job! hør mig; ti stille, og jeg vil tale.
32 If thou hast any thing to say, answer me; speak, for I desire to justify thee.
Har du noget at sige, da giv mig Svar; tal, thi jeg har Lyst til at give dig Ret.
33 If not, hearken thou unto me; hold thy peace, and I will teach thee wisdom.
Men har du intet, da hør du paa mig; ti stille, saa vil jeg lære dig Visdom!

< Job 33 >