< Job 32 >

1 So these three men ceased to answer Job, because he was righteous in his own eyes.
Da lode disse tre Mænd af at svare Job, efterdi han var retfærdig i sine egne Øjne.
2 Then was kindled the wrath of Elihu the son of Barachel the Buzite, of the family of Ram; against Job was his wrath kindled, because he justified himself rather than God.
Men Vreden optændtes hos Elihu, Busiten, Barakels Søn, af Rams Slægt, hans Vrede optændtes imod Job, fordi han vilde holde sin Sjæl retfærdig over for Gud.
3 Also against his three friends was his wrath kindled, because they had found no answer, and yet had condemned Job.
Hans Vrede optændtes ogsaa imod hans tre Venner, fordi de ikke fandt paa noget Svar og alligevel holdt Job for ugudelig.
4 Now Elihu had waited to speak unto Job, because they were older than he.
Men Elihu havde biet efter, at Job skulde ende sine Ord; thi hine vare ældre af Aar end han.
5 And when Elihu saw that there was no answer in the mouth of these three men, his wrath was kindled.
Der Elihu saa, at der var intet Svar i de tre Mænds Mund, da optændtes hans Vrede.
6 And Elihu the son of Barachel the Buzite answered and said: I am young, and ye are very old; wherefore I held back, and durst not declare you mine opinion.
Saa svarede Elihu, Busiten, Barakels Søn, og sagde: Jeg er ung af Aar, men I ere bedagede Mænd; derfor undsaa jeg mig og frygtede for at kundgøre eder min Kundskab.
7 I said: 'Days should speak, and multitude of years should teach wisdom.'
Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgøre Visdom!
8 But it is a spirit in man, and the breath of the Almighty, that giveth them understanding.
Sandelig, det er Aanden i Mennesket og den Almægtiges Aande, som gør ham forstandig.
9 It is not the great that are wise, nor the aged that discern judgment.
De alderstegne ere ikke altid vise, ej heller forstaa de gamle altid Retten.
10 Therefore I say: 'Hearken to me; I also will declare mine opinion.'
Derfor siger jeg: Hør paa mig; ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.
11 Behold, I waited for your words, I listened for your reasons, whilst ye searched out what to say.
Se, jeg biede efter eders Ord, jeg vendte mine Øren til eders forstandige Tale, indtil I kunde faa udgrundet, hvad I vilde tale.
12 Yea, I attended unto you, and, behold, there was none that convinced Job, or that answered his words, among you.
Og jeg har agtet nøje paa eder, men se, der var ingen af eder, som gendrev Job, og som kunde svare paa hans Tale,
13 Beware lest ye say: 'We have found wisdom; God may vanquish him, not man!'
at I ikke skulde sige: Vi have fundet Visdom; Gud, men ikke et Menneske, kan fælde ham.
14 For he hath not directed his words against me; neither will I answer him with your speeches.
Men imod mig har han ikke stillet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke give ham Svar.
15 They are amazed, they answer no more; words are departed from them.
De ere blevne forskrækkede, de kunne ikke svare mere, borte ere Ordene for dem.
16 And shall I wait, because they speak not, because they stand still, and answer no more?
Og jeg biede, thi de talte ikke; ja, de stode der, de svarede ikke mere.
17 I also will answer my part, I also will declare mine opinion.
Nu vil jeg ogsaa svare for min Del, ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.
18 For I am full of words; the spirit within me constraineth me.
Thi jeg er fuld af Taler; Aanden i mit Indre trænger paa.
19 Behold, mine inwards are as wine which hath no vent; like new wine-skins which are ready to burst.
Se, mit Indre er som Vin, for hvilken der ikke er aabnet, det maa sprænges som nye Læderflasker.
20 I will speak, that I may find relief; I will open my lips and answer.
Jeg maa tale, at jeg kan faa Luft, jeg maa oplade mine Læber og svare.
21 Let me not, I pray you, respect any man's person; neither will I give flattering titles unto any man.
Ikke vil jeg anse nogens Person, og jeg vil ikke smigre for noget Menneske;
22 For I know not to give flattering titles; else would my Maker soon take me away.
thi jeg forstaar ikke at smigre; lettelig vilde min Skaber rive mig bort.

< Job 32 >