Job 31
1 I made a covenant with mine eyes; how then should I look upon a maid?
Jeg gjorde en Pagt med mine Øjne, og hvad skulde jeg agte paa en Jomfru?
2 For what would be the portion of God from above, and the heritage of the Almighty from on high?
Og hvad for en Lod vilde Gud have givet ovenfra og hvad for en Arv den Almægtige fra det høje?
3 Is it not calamity to the unrighteous, and disaster to the workers of iniquity?
Mon ikke Ulykke er beredt for den uretfærdige og Undergang for dem, som gøre Uret?
4 Doth not He see my ways, and count all my steps?
Mon han ikke ser mine Veje og tæller alle mine Skridt?
5 If I have walked with vanity, and my foot hath hasted to deceit —
Dersom jeg har vandret med Falskhed, og min Fod har hastet til Svig,
6 Let me be weighed in a just balance, that God may know mine integrity —
— han veje mig paa Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud kende min Uskyldighed —
7 If my step hath turned out of the way, and my heart walked after mine eyes, and if any spot hath cleaved to my hands;
dersom min Gang har bøjet af fra Vejen, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øjne, og en Plet har klæbet ved mine Hænder:
8 Then let me sow, and let another eat; yea, let the produce of my field be rooted out.
Da gid jeg maa saa, men en anden æde, og mit Afkom maa oprykkes med Rod.
9 If my heart have been enticed unto a woman, and I have lain in wait at my neighbour's door;
Dersom mit Hjerte er forlokket til en Kvinde, og jeg har luret ved min Næstes Dør:
10 Then let my wife grind unto another, and let others bow down upon her.
Da gid min Hustru maa male for en anden, og andre bøje sig over hende.
11 For that were a heinous crime; yea, it were an iniquity to be punished by the judges.
Thi det var en Skændselsgerning, og det var en Misgerning, som hørte hen for Dommerne;
12 For it is a fire that consumeth unto destruction, and would root out all mine increase.
thi det var en Ild, som fortærede indtil Afgrunden, og som skulde have oprykket al min Afgrøde med Rode.
13 If I did despise the cause of my man-servant, or of my maid-servant, when they contended with me —
Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig;
14 What then shall I do when God riseth up? And when He remembereth, what shall I answer Him?
— og hvad vilde jeg gøre, naar Gud vilde opstaa? og naar han vilde hjemsøge, hvad skulde jeg svare ham?
15 Did not He that made me in the womb make him? And did not One fashion us in the womb?
har ikke han, som skabte mig i Moders Liv, skabt ham? og har ikke en og den samme beredt os i Moderskød? —
16 If I have withheld aught that the poor desired, or have caused the eyes of the widow to fail;
dersom jeg har nægtet de ringe deres Begæring og ladet Enkens Øjne vansmægte,
17 Or have eaten my morsel myself alone, and the fatherless hath not eaten thereof —
og jeg har ædt min Mundbid for mig alene, saa at den faderløse ikke aad deraf;
18 Nay, from my youth he grew up with me as with a father, and I have been her guide from my mother's womb.
— tværtimod, han er opvokset hos mig som hos en Fader fra min Ungdom af, og hende ledede jeg, fra min Moders Liv af —
19 If I have seen any wanderer in want of clothing, or that the needy had no covering;
dersom jeg har set en forkommen, uden Klæder, og at den fattige intet Dække havde;
20 If his loins have not blessed me, and if he were not warmed with the fleece of my sheep;
dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, medens han varmede sig ved Ulden af mine Faar;
21 If I have lifted up my hand against the fatherless, because I saw my help in the gate;
dersom jeg har løftet min Haand imod den faderløse, fordi jeg saa Hjælp for mig i Porten:
22 Then let my shoulder fall from the shoulder-blade, and mine arm be broken from the bone.
Da gid min Skulder maa falde fra Skulderbladet, og min Arm brydes fra Armpiben!
23 For calamity from God was a terror to me, and by reason of His majesty I could do nothing.
Thi en Rædsel vilde være kommen over mig, en Ulykke fra Gud, og imod hans Højhed formaaede jeg intet.
24 If I have made gold my hope, and have said to the fine gold: 'Thou art my confidence';
Dersom jeg har sat Guld til mit Haab eller sagt til det kostelige Guld: Du er min Tillid;
25 If I rejoiced because my wealth was great, and because my hand had gotten much;
dersom jeg har glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt;
26 If I beheld the sun when it shined, or the moon walking in brightness;
dersom jeg har set til Sollyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaar herlig,
27 And my heart hath been secretly enticed, and my mouth hath kissed my hand;
og mit Hjerte har ladet sig forlokke i Løndom, saa at min Mund kyssede min Haand:
28 This also were an iniquity to be punished by the judges; for I should have lied to God that is above.
— Ogsaa dette havde været en Misgerning, som hørte hen under Dommerne; thi jeg havde hyklet for Gud i det høje —!
29 If I rejoiced at the destruction of him that hated me, or exulted when evil found him —
dersom jeg har glædet mig over min Fjendes Undergang og jublet, naar Ulykken ramte ham;
30 Yea, I suffered not my mouth to sin by asking his life with a curse.
— men jeg tilstedede ikke min Gane at synde, saa at jeg under Forbandelse begærede hans Sjæl —
31 If the men of my tent said not: 'Who can find one that hath not been satisfied with his meat?'
dersom ikke Mændene i mit Telt have sagt: Hvor finder man nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kød?
32 The stranger did not lodge in the street; my doors I opened to the roadside.
— den fremmede maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for vejfarende —
33 If after the manner of men I covered my transgressions, by hiding mine iniquity in my bosom —
dersom jeg har skjult mine Overtrædelser som Adam og dulgt min Misgerning i min Barm,
34 Because I feared the great multitude, and the most contemptible among families terrified me, so that I kept silence, and went not out of the door.
fordi jeg frygtede den store Hob, og Slægters Foragt kunde have forfærdet mig, saa at jeg tav og ikke gik ud af en Dør —
35 Oh that I had one to hear me! — Lo, here is my signature, let the Almighty answer me — and that I had the indictment which mine adversary hath written!
Havde jeg dog den, som vilde høre paa mig! se her min Underskrift — den Almægtige svare mig — og her den Klage, min Modpart har opsat;
36 Surely I would carry it upon my shoulder; I would bind it unto me as a crown.
sandelig, jeg skulde tage den paa min Skulder, jeg skulde binde den omkring mig som et Hovedsmykke!
37 I would declare unto him the number of my steps; as a prince would I go near unto him.
Jeg vil tilkendegive ham ethvert af mine Skridt, som en Fyrste vil jeg nærme mig ham.
38 If my land cry out against me, and the furrows thereof weep together;
Dersom min Ager raaber imod mig, og alle dens Furer græde;
39 If I have eaten the fruits thereof without money, or have caused the tillers thereof to be disappointed —
dersom jeg har fortæret dens Grøde uden at have betalt den og udblæst Sjælen fra dens Ejermand:
40 Let thistles grow instead of wheat, and noisome weeds instead of barley. The words of Job are ended.
Gid da vokse Tjørn i Stedet for Hvede, og Ukrudt i Stedet for Byg; — Jobs Ord have Ende.
