Job 22
1 Then answered Eliphaz the Temanite, and said:
Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
2 Can a man be profitable unto God? Or can he that is wise be profitable unto Him?
Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.
3 Is it any advantage to the Almighty, that thou art righteous? Or is it gain to Him, that thou makest thy ways blameless?
Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine Veje fuldkomne?
4 Is it for thy fear of Him that He reproveth thee, that He entereth with thee into judgment?
Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?
5 Is not thy wickedness great? And are not thine iniquities without end?
Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?
6 For thou hast taken pledges of thy brother for nought, and stripped the naked of their clothing.
Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.
7 Thou hast not given water to the weary to drink, and thou hast withholden bread from the hungry.
Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.
8 And as a mighty man, who hath the earth, and as a man of rank, who dwelleth in it,
Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var anset, boede deri.
9 Thou hast sent widows away empty, and the arms of the fatherless have been broken.
Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.
10 Therefore snares are round about thee, and sudden dread affrighted thee,
Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.
11 Or darkness, that thou canst not see, and abundance of waters cover thee.
Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?
12 Is not God in the height of heaven? And behold the topmost of the stars, how high they are!
Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!
13 And thou sayest: 'What doth God know? Can He judge through the dark cloud?
Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?
14 Thick clouds are a covering to Him, that He seeth not; and He walketh in the circuit of heaven.'
Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.
15 Wilt thou keep the old way which wicked men have trodden?
Vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,
16 Who were snatched away before their time, whose foundation was poured out as a stream;
de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;
17 Who said unto God: 'Depart from us'; and what could the Almighty do unto them?
de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.
18 Yet He filled their houses with good things — but the counsel of the wicked is far from me.
Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.
19 The righteous saw it, and were glad, and the innocent laugh them to scorn:
De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:
20 'Surely their substance is cut off, and their abundance the fire hath consumed.'
„Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed‟.
21 Acquaint now thyself with Him, and be at peace; thereby shall thine increase be good.
Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal komme godt til dig.
22 Receive, I pray thee, instruction from His mouth, and lay up His words in thy heart.
Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!
23 If thou return to the Almighty, thou shalt be built up — if thou put away unrighteousness far from thy tents,
Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.
24 And lay thy treasure in the dust, and the gold of Ophir among the stones of the brooks;
Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:
25 And the Almighty be thy treasure, and precious silver unto thee;
Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.
26 Then surely shalt thou have thy delight in the Almighty, and shalt lift up thy face unto God.
Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
27 Thou shalt make thy prayer unto Him, and He will hear thee, and thou shalt pay thy vows;
Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
28 Thou shalt also decree a thing, and it shall be established unto thee, and light shall shine upon thy ways.
Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.
29 When they cast thee down, thou shalt say: 'There is lifting up'; for the humble person He saveth.
Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.
30 He delivereth him that is innocent, yea, thou shalt be delivered through the cleanness of thy hands.
Han skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.
